Udskriv denne side
Søndag, 14 september 2014 23:37

Korsika-tur

Kære Christian.

Vi vil gerne sige tak for en dejlig tur til Korsika her i den forløbne uge. Vi havde fantastisk dejligt vejr og det sædvanlige super-traktement på hotellet, så det var så godt som muligt. Vi var også meget glade for Jens Kofoed som turleder, det prøvede vi også for to år siden, og det fungerede perfekt som dengang.

Vi var lidt betænkelige, da turtidspunktet blev ændret, fordi vi havde indstillet os på det oprindelige, men vi er enige om, at det var en forbedring. Vi kunne måske have haft lige så godt vejr her om 14 dage, men en klar fordel var, at det var varmere, end vi før havde oplevet. Det gjorde, at vi kunne spise middagsmåltiderne ude på terrassen i stedet for inde i spisesalen, og det var vi meget glade for.

Så vi vil stærkt anbefale, at I ved de følgende ture, som vi selvfølgelig går ud fra kommer, vil prøve at lægge dem på dette tidspunkt i stedet for helt i slutningen af sæsonen, hvis det kan gøres til nogenlunde samme pris.

Endnu en gang tak for en meget vellykket tur.

Mange venlige hilsner
Inge og Torsten

Læst 3414 gange