• Sponsorer Læs om vores sponsorer: Smiledesigns, Sæsonvine, Malerfirmaet Nielsen & Justesen, Skind & Uld og Blaksets Bridgecenter
  • Brorabat 250 kr. Vi giver en bro rabat på rejser med fly fra Kastrup til deltagere, der bor vest for bæltet.
  • Mazurien Krydstogt Mazurien 4. - 14. august 2018
  • Albanien 2018 10 dage til Albanien 8. - 17. september 2018
  • Kroatien Krydstogt Kroatien 22. - 29. september 2018
  • Provence Oplev Provence 22. - 29. september 2018
  • Mallorca Mallorca Bridge- og cykeltur 28. september - 7. oktober 2018
  • Bridge, børn og bedsteforældre Hotel Svendborg 13. - 17. oktober 2018
  • Sydfynske specialiteter Bridge og sydfynske specialiteter 13. - 17. oktober 2018
  • Alsace 19. - 28. oktober 2018
  • Alicante Alicante Mortens aften 3. - 10. november 2018
  • Alicante Alicante i Spanien over Jul og/eller Nytår 2018/2019
  • Svendborg Nytår på 4* Hotel Svendborg 29. december 2018 - 1. januar 2019
  • Bali 10. - 26. marts 2019
  • Jordan 31. januar - 7. februar 2019
  • Samos bridgekursus 18. - 25. maj 2019
  • Sjælsro på Samos 1. - 8. juni 2019

Oplev Provence 2018

Provence Provence

tilmeld rejsen knap

22. - 29. september 2018

Oplev Provence på det perfekte tidspunkt og bo i den charmerende by, Vence - krydret med kulinariske oplevelser og bridge i den lokale klub. De fire 3-retters middage er inkl. et glas vin og er at betegne som en rundtur i det fremragende franske køkken - glæd dig!


Bemærk - Alle priser er uden flybillet. OBS: Du må ikke købe flybillet, før du får grønt lys fra os om, at rejsen gennemføres.
Pris: 

Vælg mellem følgende Hoteller: 

1* Lubiane:
Dobbelt: Kr. 5400,- 
Single: kr. 6600,-

3* Victoire: 
Dobbelt: Kr. 5960,- 
Single: Kr. 7500,- 

3* Diana:

Dobbelt comfort - King size bed (180cm) : kr. 6475,- 
Dobbelt - Twin beds - med terrasse : Kr. 6700,- 
Single standard - kr. 8275,- 

Prisen inkluderer: 

  • Prisen dækker ophold på valgt hotel inkl. morgenmad. 
  • 3x 3-retters meget lækre middage inkl. ét glas vin. 
  • 1x 3-retters afslutningsmiddag inkl. vin. 
  • Leje af bridgelokaler i Vence bridgeklub, undervisning. 
  • Daglig bridgeturnering. 
  • Flotte præmier. 
  • Bytur med lokal guide. 

Turen.
Vi har strikket bridgerejsen sammen, så du har tre hoteller at vælge imellem: To 3* hoteller og et 1*. Alt ligger centralt i Vence, hvilket giver muligheden for selv at vælge, hvor du ønsker at bo. Morgenmad er inkluderet på alle hoteller.
Når du er i Vence, befinder du dig i en region, hvor gode og friske råvare er en del af dagligdagen. Vi har inkluderet 4 middage på forskellige restauranter, så du når godt igennem det provencalske køkken. Sidste aften er der en opgraderet menu på programmet. Programmet giver dig mulighed for selv at udforske det lokale køkken tre aftener i løbet af ugen. Alle restauranter ligger i gå afstand fra spillestedet og de hoteller, som vi har indgået aftale med.

Vence.
Vence er en malerisk gammel domkirkeby, som ligger på et forbjerg i 400 meters højde.
Byen er godt beskyttet mod nord af bjerge, der når op i 1000 meters højde. Fem byporte fører ind til Vences middelalderlige bydel. Den ældste og mest imponerende er Porte de Peyra, som stammer fra det 14. århundrede. Gennem denne kommer man ind på Place du Peyra, som er byens mest idylliske plads med en århundredgammel kastanje og den smukkeste af alle byens fontæner. Denne vaseformede fontæne fra 1822 er det mest fotograferede motiv i Vence. Foran Porte de Peyra ligger Place du grand Jardin, en meget livlig plads. Her ligger et par store caféer, og det er her byens borgere og alle turisterne strømmer til.
Byens domkirke, en af de mindste i Frankrig, blev grundlagt i det 10. århundrede, men det man ser nu, er fra det 12. og 15. århundrede. Byens største turistattraktion er Chapelle du Rosaire, som mest er kendt under navnet Matissekapellet. Henri Matisse tegnede kapellet og lod det opføre i 1947-51 som tak for, at nogle nonner i Vence hjalp ham over en svær sygdom. Matisse gav kirken en udsmykning, som i al sin enkelthed virker stærk. 

Bridge in Provence
Bridge in Provence

Også Marc Chagall, den russiske maler, boede og arbejdede i Vences gamle bydel. Senere flyttede han til St-Paul, hvor han i dag ligger begravet. Picasso faldt også for denne pittoreske landsby.
Picasso faldt også for denne pittoreske landsby. Flere af hans værker findes på det berømte Hôtel Auberge Colombe d'Or, hvor Picasso boede, når han var i St-Paul. Det hændte, at han ikke kunne betale regningen og måtte betale den kunstelskende hotelvært med et kunstværk i stedet. St-Paul ligger kun 3 km syd for Vence med én af Rivieraens mest betagende beliggenheder.
Med den lille bjerglandsby Saint-Paul-de Vence (3000 indb.) og den lidt større by Vence (12000 indb.) befinder vi os i et rigtigt smørhul, hvad angår kunst, kultur og natur. De to byer ligger ideelt placeret 10 km fra Middel-havet, mellem Nice og Cannes.
På toppen af Col de Vence (970 m) er der en enestående udsigt til de sneklædte alper og på vej ned ad bjerget helt ud til middelhavet. Herfra kan man virkelig se, hvor smukt beliggende Vence er.


Vis stort kort


Bridgen.

Vi spiller i lokaler tilhørende den lokale bridgeklub i Vence, som vi har lejet til formålet. Uanset hvor du bor i Vence, er der ganske kort til bridgeklubben. Vi spiller skiftevis om dagen og om aftenen. Der vil hver dag, i forbindelse med den daglige bridgeturnering, blive tilbudt undervisning. Om fredagen kan man tilmelde sig en turnering i den franske bridgeklub, hvor der spilles mod de lokale. 

Proram i Vence
Vi kommer til at spille på forskellige tidspunkter, da den lokale klub også selv bruger lokalet:

Lørdag: 16.30-20.30: Spisning på egen hånd.

Søndag: 16.30-20.30. Spisning sammen.

Mandag: 10.00-13.30. Spisning på egen hånd.

Tirsdag: 12.00-13.30: Bytur med lokal guide. 15.30-19.00: Bridge i restauranten på Hotel Lubiane. 3-retters frokost dinner sammen.

Onsdag: 16.30-20.30. Spisning sammen.

Torsdag: 10.00-13.30. Spisning på egen hånd.

Fredag: Frivillig bridge med franskmændene i den lokale bridgeklub. Festmiddag kl. 19.00 med præmieuddeling.

Med forbehold for ændringer.

Vandreture.
Denne rejse kombineres perfekt med vandreture i det smukke område. Der findes adskillige vandreruter af varierende længder, så der er noget for enhver smag. Når du er i Vence, kan vi kun anbefale at tage på en vandretur i det smukke bagland, hvor der flere steder er en fantastisk flot udsigt ud over hele middelhavskysten.
Pak rygsækken med en god baquette, vand evt. lidt vin og nyd frokosten i naturen eller spis i en af de små byer i området.
Fredfyldte spadsereture i området omkring Col de Vence og Provence har mange tusinde kilometer afmærkede vandreruter, hvilket giver dig mulighed for at tage ud i en uspoleret natur året rundt. Kort over vandreruterne kan købes i boghandler eller i sportsforretninger.

Læs mere om mulige vandreture i området her (engelsk)

Transport og transfer.
Da en gruppebillet i øjeblikket koster næsten kr. 3000,- pr. person og køber du egen flybillet, kan det pt. erhverves for kr. 1100,-. Derfor sælges rejsen uden flybillet. 
Det er let at tage en ekspresbus fra lufthavnen til Vence, og en taxa med plads til 4 personer koster ca. Euro 50.
Ved tilmelding kan I oplyse om jeres landingstidspunkt, så vil vi koordinere fælles bustransport fra lufthavnen til Vence.

---

---

Bridgerejser