• Sponsorer Læs om vores sponsorer: Smiledesigns, Sæsonvine, Malerfirmaet Nielsen & Justesen, Skind & Uld, Blaksets Bridgecenter, Stjernegaard Rejser og Maleku Chocolate
  • Brorabat 250 kr. Vi giver en bro rabat på rejser med fly fra Kastrup til deltagere, der bor vest for bæltet.
  • Alicante Alicante i Spanien over Jul og/eller Nytår 2018/2019
  • Polen Nytårsgalla Kołobrzeg 27. december 2018 - 2. januar 2019
  • Svendborg Nytår på 4* Hotel Svendborg 29. december 2018 - 1. januar 2019
  • Jordan 31. januar - 7. februar 2019
  • Bali 10. - 26. marts 2019
  • Hotel Falster i påsken 18. - 21. april 2019
  • Andalusien Jerez de la Frontera 19. - 26. april 2019
  • Grazalema Bridge- og vandretur i Andalusien 14. - 21. maj 2019
  • Samos bridgekursus 18. - 25. maj 2019
  • Samos skriveophold Skriveophold med Samfundslitteratur 25. maj - 1. juni 2019
  • Hotel Svendborg Sommerkursus Svendborg 30. juni - 5. juli 2019
  • Kołobrzeg Blakset bridgekursus 3. - 10. august 2019
  • Mazurien Krydstogt Mazurien 3. - 13. august 2019
  • Samos Bridge og vandretur 14. - 21. september 2019
  • Mallorca Mallorca Bridge- og cykeltur 27. september - 6. oktober 2019
  • Alicante Alicante Mortens aften 2. - 9. november 2019
  • Costa Rica Tag "stikarmen" med på eventyr i regnskoven 12. - 24. november 2019

Bridge og vandretur Samos 2019

Samos Samos

tilmeld rejsen knap

Bridge og vandretur Samos 14. - 21. sep. 2019

 

Der flyves både fra København og Billund, 14.-21. september 2019.

Priser fra 8500,-  
Tillæg for enkelt: Kr. 1500,- 

Du vælger selv dit værelse her fra hjemmesiden, da hotellet fra i år har differentieret prisen på værelserne.
Du kan evt. forlænge med en uge. Merpris for uge 2 bliver 2600,- pr. person i dobbeltværelse.

Turen indeholder:

  • Direkte fly til Samos tur/retur.
  • Transfers lufthavn – hotel – lufthavn.
  • 7xmorgenbuffet.
  • 1x festmiddag med vin til maden.
  • 2 aftener med middag på egen hånd. 
  • 4x3retters middag – lækker frugt eller hjemmelavede desserter.
  • Vand til maden hver dag.
  • 1x frokost m. græsk salat og en øl på lokal taverna.
  • 1x gourmet frokost på "Platanos".
  • 1x udflugt m. bus og lokalguide rundt på Samos.
  • 5x vandreture på Samos. Nogle inkl. bus og lokalguide.
  • Lokal vinsmagning
  • Undervisning hver dag inden bridgeturneringen. (frivilligt). 
  • Bridgeturnering hver dag.
  • Flotte præmier.

Flytider

Kastrup:
Udrejse lørdage kl. 06.10. Hjemrejse kl. 11.30 – hjemkomst kl. 13.55

Billund:
Udrejse lørdage kl. 15.00. Hjemrejse kl. 20.30 - hjemkomst kl. 23.00

Program
Rejsen er opbygget omkring én uges varighed, hvor du selvfølgelig skal opleve dejlige Samos i form af vandreture, sightseeing på øen, vinsmagning mm. Derer afrejses lørdage både fra Kastrup og fra Billund. Som på alle andre af vores bridgerejser til Samos, bor vi på Anema, der et et familiedrevet hotel. Ejerne er intet mindre end veddens bedste værter, og så laver de rigtigh dejlig lokal mad.

Anema Diamantis
Jacob sammen med Diamantis - verdens bedste vært og ejer af hotellet, Anema, hvor vi bor.

Vandreruterne og udstyr
Selvom det ikke er bjergbestigning, må vi indskærpe, at det er vigtigt, at du har ordentligt vandreydstyr med til turen. Dvs. et par fornuftige vandrestøvler/sko. du kan komme igennem områder med løse sten, og det står du specielt godt fast i med gummisko eller det, der er værre. Nogen synes også, at en vandrestav er sagen - specielt når det går ned ad bakke.

Rute 1 ”Gamle Karlovassi og St. Antony grotten”.

En let rute, som har det hele.

Du kommer gennem den mest maleriske landsby i Karlovasi området (gamle Karlovasi). Du vil opleve en storslået udsigt, og gå i den tætte skovs baldakin. Du kan se landsbykirker, opleve en imponerende grotte, opleve ruinerne af et venetiansk slot, og nyde den forfriskende kølighed under landsbyens vandfald.

Startpunktet for denne rute er bagsiden af vores hotel, hvor vi går mod det gamle Karlovasi. På vejen ser vi kirken Aghia Triada. Vi følger den gamle sti der går op nordpå. Du passerer Panaghia kirken, som har en balkon med en særdeles smuk udsigt, og et smukt mosaik-gulv ved indgangen. Og kigger du op, ser du det storslåede marmor klokketårn, som blev bygget i 1862.

Når du kommer til Aghia Triada, vil du kunne nyde den smukkeste udsigt i Karlovasi, og du vil have chancen for bedre at kunne forstå den arkitektoniske struktur.

Vi går længere op i den gamle by og krydser det lille torv, hvor vi skal nyde en græsk salat og en kop øl, efter at vi har været i St. Antony´s grotte.

Vi følger en sti, der kaldes Galata street, og den krydser den øvre del af gamle Karlovasi. Gå forbi kirken, drej til højre og følg Galata stien til den ender. Der finder du Aghios Isidoros med en køn lille græsbalkon, og en dejlig udsigt. Alt i alt, et godt sted for et lille hvil. Ca 150 meter efter kirken, møder du Aghii Anargyri kapellet. Kapellet er hugget ind i klippen, og hvis du går indenfor, kan du se, at halvdelen af loftet er klippen selv, og den anden halvdel er blevet konstrueret. Efter Aghii Anargyri kapellet følger vi den smalle sti mod vest gennem olivenlunden og ender ved grotten. Her tager vi et hvil og få et koldt glas hvidvin, inden vi returnerer til torvet via olivenlunden og spiser græsk salat.

Rute 2 - Potami waterfalls

Længde: 3000 m (1500 ud og 1500 hjem)
Rute: 3000m 
Skovrute: 0 m
Asfalt rute: 200 m
Turens varighed: 2-3 timer.
Max højde: 70 m
Sværhedsgrad: 1

Vi følger den flotte kyst fra hotellet ned mod havnen ved Karlovasi til Potami. Efter havnen, nogle få meter øst for vejkrydset på din venstre side, vil du se ruinerne af den byzantinske kirke Agios Nikolaos (13.-14. Århundrede). Efter ca. 100 meter, slutter vejen lige foran den byzantinske kirke Metamorfosis Tou Sotiros (11.-14. Århundrede). Før du fortsætter din tur, bør du bruge noget tid på at se disse religiøse monumenter. Da døren ikke er låst, kan du også gå ind og se kirkens indre. Fire gamle marmor kolonner med korinthiske hovedstæder (i sekundær brug, sandsynligvis fra nogle gamle græske bygningsværker) støtter kirkens overordentlig høje kuppel. Det blev bygget på ruinerne af en ældre kirke, og de lokale kalder det “Panaghia tou Potamiou”.

Vi følger stien fra transfigurationens kirke og ender ved en å.
Skyggen af ​​træerne og lyden af ​​strømmen gør det til en rigtig oase!
Midlertidige træbroer (kryds dem med omhu) hjælper dig med at passere fra den ene side til den anden, indtil du når bunden af ​​bækken foran en sø. Herfra skal du, hvis du ønsker at se vandfaldet, gå i bækken ca. 10. min, før du er inde ved vandfaldet.

Vandfaldet er ca. 5 meter højt. Hvor åen starter, er det også muligt at gå 178 trin op ad en trappestige. Oppe er der et plateaus, hvor der serveres kaffe eller frokost, hvis man har lyst til det.

Rute 3 - Potami - Seitania

Længde: 6 km (3 km ud og 3 km tilbage igen)
Rute: 6 km, lineær.
Skov rute: 0 m
Asfalt rute: 0 m
Turens varighed: 3,5 – 4 timer
Max højde: 305 m
Sværhedsgrad: 1-2

Denne tur er perfekt, hvis man gerne vil nyde en svømmetur, ved to af de smukkeste strande på Samos. Selvom ruten karakteriseres som sværhedsgrad 1, er det vigtigt, at du har vandrestøvler og en rimelig balance.

Startpunktet for denne tur, som også er startpunktet for rute 2 og 3, er ved strand-caféen Hippy’s, som ligger lige ved stranden Potami beach. Her kan du nyde en drink eller et måltid mad, efter din tur. Følg derfra kystvejen mod vest, gå forbi krydset, til Tsourlei, og efter 600 m, lige før enden af grusvejen, vil du se et skilt på din højre hånd, som er begyndelsen af ruten til Mikro Seitani.

Træskiltet, som var placeret her, er blevet ødelagt, og det eneste der er tilbage af det, er en pæl, hvorpå der står “Seitani” skrevet med sort maling. Ved siden af den, står der et andet blåt metalskilt, hvorpå der står “Seitani Beach”. Ved turens begyndelse, går stien gennem de gamle olivenlunde, der starter på havniveau, og bevæger sig længere op ad skrænterne. Den er halvanden kilometer, og en smule ned af bakke, og udover olivenlundene, passerer den også gennem mange steder, der er præget af klynger af fyrretræer og cypresser.
Mikro Seitani er en smuk strand med små hvide småsten, men også hurtigt overfyldt, da det er småt (50 m bred) og relativt tilgængeligt.

Skulle du finde Mikro Seitani overfyldt, eller har du god tid, og gerne vil svømme ved den bedste strand på Samos, så fortsæt på den skiltede kyststi mod vest, og så efter et stykke tid (1,5 km / 45 min), kommer du til Megalo Seitani, en stor fortryllende sandstrand, der har rigelig plads til alle.
For at komme tilbage til Potami, skal du bare følge den samme sti tilbage.

Rute 4 - Vandretur på Samos med vinsmagning og super frokost

På denne rute får vi gavn af vores super dygtige lokale guide, Georges. En heldags tur med samisk tradition og lokale produkter inkluderer en 8 km eller vandretur gennem bjerg og skov med en 200m højdeforøgelse i alt. Ruten, der vil blive fulgt, er en af de mest naturskønne af øen, da det omfatter vandreture mellem bjerglandsbyerne, der giver dig den bedste udsigt over øen. Målet er den højeste landsby Samos, Platanos. Men du få også et besøg ved en lokal vinbonde, der producerer nogle dejlige vine. Efter vinbesøget spiser vi frokost på restaurant, Platanos, der er øens ubestridte bedste restaurant. Ejeren har tidligere haft en Michelin restaurant i Athen, så han er vant til et højt niveau. Vi biver hentet i bus og returnerer til hotellet ved 15-tiden.

Rute 5 –Nattergaledalen - Manolates og Vourliotes village

Der er så meget at sige om den stille og fredelige natur, samt skyggefulde skove af cypresser, og fyrretræer, som du vil støde på, når du vandrer ad disse stier. Du vil se mange fuglearter, og med lidt held støder vi på ravne, ørne, krager, ugler, spurve og ikke mindst nattergalen. Landsbyerne der ligger på toppen af dalen er ekstraordinære og lige så autentiske, som de er få.
Vi bliver kørt I bus til “ village of Agios Konstantinos”, hvor vandreruten starter. Efter ca. 2½ time slutter vi Manolates, der er en skøn lille landsby. Her har I lidt tid på egen hånd til bl.a at spise frokost.

 

Karlovasi Samos
Karlovasi
Karlovassi er en af Samos' største byer og ligger smukt i den nordvestlige del af øen. I denne dejlige by er der meget at gøre. Om vinteren er der mange studerende, og om sommerenforvandles Karlovassi til en mere rolig oase med det lokale folkeliv i fokus.
Anema Hotel ligger i Karlovassi. Det er sidste by på vejen, der ender kort efter, og ikke fortsætter rundt om øen. Det betyder, at der er mulighed for gåture og for at nyde naturen herefter. Det er en autentisk græsk by og er ikke turistpræget.

Hotel Anema
Anema Hotel
Hotellet ligger mellem bjergene og havet, så der er god udsigt til begge sider. Der er meget frodigt og grønt på denne del af Samos. Hotellet er pænt og har 55 værelser. Alle værelser er studioværelser på 25 m2 med balkon, køkken, køleskab og air con. To værelser er på 40 m2.
Restauranten ligger lige ned til vandet, og der er wi-fi på hotellet.
Desuden er der swimmingpool og bar på hotellet.
Både personalet og ejerne, Diamantis og Toula (Demetra), er super hjælpsomme og service mindede, og de kørte os rundt på hele øen, da vi var dernede for at inspicere stedet.

Hotel Anema pool

Solnedgang Anema Samos
Solnedgang fra hotellets strand-restaurant.


Vis stort kort


Området
Til venstre for hotellet, 8.-10. min gang, ligger havnepromenaden med ca. 10 små restauranter/cafeer og i gaden bagved, er der et nogle barer, kiosker og en enkelt læder forretning.
Går man til højre fra hotellet, ca. ti minutter, er der et meget hyggeligt græsk torv, hvor der ligge et par restauranter under trækronerne. Det tager ca. 20-30 minutter at gå end til selve byen, hvor der er flere restauranter og cafeer. Der er begrænset offentlig transport system.

Potami beach
Strande
Alle strandene er stenstrande på denne del af øen. Der er også en strand lige neden for hotellet med omklædnings- og brusefaciliteter.
10 min kørsel herfra ligger Potami beach, ikke så tilgængelig for gangbesværede, da der er mange lidt store sten på stranden men nogle hyggelige cafeer.

potami waterfall

Vandretur Samos
Udsigt fra spadseretur i bjergene.

---

 

Bridgerejser