• Tegnsprogstolk Alle rejser har en døv eller hørehæmmet rejseleder samt én eller to tegnsprogstolke
  • Alicante Alicante Mortens aften for døve 5. - 12. november 2016
  • Andalusien Jerez de la Frontera for døve 13. - 20. april 2017

Historie
Reinholdt Bridge har eksisteret siden 2001 og er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1562. Firmaet har hovedsageligt levet af at udbyde kulturrejser, hvor omdrejningspunktet er kortspillet bridge. Deltagerne dyrker deres hobby, bridge, om aftenen, mens de om dagen tilbydes forskellige kulturaktiviteter, som de kan vælge at deltage i. Du kan læse mere om historien på www.reinholdt-bridge.dk
Desuden er Reinholdt Bridge moderselskab for det mindre firma, Lejr-skole.dk, der har sendt mange institutioner ud i verden. Her er vores speciale Polen, hvortil vi har haft flere end 70 grupperejser.
Endelig har vi speciel designet flere end 15 fester i Polen med op til 120 deltagere. Man bliver overrasket over, hvor meget man får for pengene i Polen, der er et meget undervurderet land.

2015
Det var året, hvor vi også erhvervede vores egen VIP-bus. Vi købte Sanne Salomonsens gamle tour bus. Oprindeligt havde den plads til 52 passagerer, men den er nu neddroslet til 28 passagersæder, som alle er lækre lædersæder. Der er også blevet plads til en lounge, fadølsbar, køkken og toilet. Den bliver udlejet til mange kørsler, der ikke har noget med bridge at gøre: Fodboldklubber, Carlsberg, journalistgrupper, udenlandske grupper, der ønsker transfer eller kørsler over flere dage, wellness- og kokketure til Polen, blomstertur til Amsterdam, familieture. Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser. Og da den er indrettet, som den er, er den perfekt, hvis man taler tegnsprog!
2015 var desuden året, hvor tanken om at udvide selskabet til også at favne rejser for døve og hørehæmmede, kom til verden. Men tanken blev skabt over år. Christian Reinholdt, ejer af Reinholdt Bridge, har været nabo med Tommy Borre Olsen, siden 1997. Tommy er kendt af mange døve og hørehæmmede, da han selv er opvokset med døve forældre, og i dag er han mentor for flere døve og hørehæmmede. Gennem årene har han fortalt om sine rejser sammen med de borgere, han er mentor for, og flere gange har vi talt om, at vi måske kunne gøre noget sammen? Reinholdt Bridge har alle forsikringer, der skal til og er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden.
Vi var sammen på en privat tur til Holland, hvor vi sejlede på de hollandske floder og kanaler. Vi boede på flodbåden, og når den sejlede fra a til b, cyklede vi fra a til b. Som Tommy sagde: Det er lige noget for de borgere, som jeg arbejder med.
I løbet af efteråret gik vi mere i dybden med det, og vi blev enige om, at de ture som vi ville starte med, skulle være til destinationer, som giver mening for gruppen, og som Reinholdt Bridge laver i forvejen. Dette giver bl.a en større grupperabat, samme transfer og samme lokalguide.
Da Tommy i forvejen laver rejser, og har et tæt samarbejde med en anden mentor, Lars Pallesen, der har en døv bror, og også arbejder indenfor sektoren, var det naturligt, at vi var tre, som startede firmaet op sammen.

Rejseledere, tolke og rejsegarantifond
Det er tanken, at vi vil hyre en døv eller tunghør rejseleder på alle rejser, der udbydes i dette regi. Derudover vil der blive tilknyttet én eller to tegnsprogstolke på alle ture, så deltagerne får det optimale ud af rejsen. Omdrejningspunktet er rejser for døve og hørehæmmede. Firmaet, som ikke har noget andet navn pt. end Reinholdt Bridge, understøttes af forsikringer mm. Fra moderfirmaet, Reinholdt Bridge.

Christian Reinholdt, er 52 år og stifter af rejseselskabet, Reinholdt Bridge. Han har arrangeret flere end 250 rejser siden 1991, hvor selskabet ikke var medlem af rejsegarantifonden endnu, men blev dækket af andre rejsebureauer, som var det. I dag sammenstykkes det hele selv, da firmaet er medlem af rejsegarantifonden. Christian spidskompetence er at produktudvikle rejser, have hovedkontakten til alle firmaets samarbejdspartnere, samt stå for at etablere og forhandle kontrakter med nye som etablerede partnere. Desuden er han rejse- og bridgeleder på en stor del af rejserne med bridge. Christian er oprindeligt uddannet lærer og skrev en del af sine opgaver med en tunghør pige. I dag beskæftiger han sig kun med rejsebureauet og sit bridgecentret, Reinholdt Bridge, der ligger i Glostrup.

Tommy Børre Hansen, er uddannet socialpædagog med 22 års erfaring - primært indenfor døgnområdet med døve og hørehæmmede børn og voksne. Jeg er opvokset med døve forældre, og tegnsprog har været mit modersmål. Jeg har hermed et stort kendskab til døve-kulturen samt tegnsproget. I de sidste 6 år har jeg sideløbende med mit ordinære job på døgninstitution arbejdet som mentor/ personlig assistent for voksne døve og hørehæmmede. Pt. samarbejder jeg med 8 forskellige kommuner.
Gennem mit arbejde på døgninstitutionen har jeg fået erfaring med grupperejser, da jeg har rejst med grupper 2 gange årligt igennem de sidste 22 år.
Mit største engagement og fokus i rejseselskabet vil primært være på den mere aktive del. Eksempelvis vandre-, cykel- og skiferie for både unge og ældre, hvilke vi påtænker at udbyde.

Lars Pallesen,
er 60 år og uddannet socialpædagog med mere end 30 års socialpædagogisk erfaring, herunder 20 års ledelseserfaring. Var i en årrække leder af en døgninstitution for døve børn og unge. Her arrangerede og gennemførte de årligt 2 kolonier i ind- og udland og oftest med Lars som teamleder, der har givet ham en god erfaring som guide og rejsearrangør.Har de seneste 11 år drevet min egen konsulent virksomhed, hvor han yder socialpædagogisk bistand til døve borgere på Sjælland og København. I dette arbejde sker det også, at Lars gennemfører rejser med nogle af borgerne. Mallorca har været en populær destination, hvor han har eget hus.
Lars har i flere perioder hen over de sidste 30 år boet forskellige steder i længere tid. 2 år i Burundi, 3 år i Elfenbenskysten, 2 år i Geneve og de sidste 4 år har han pendlet mellem Kokkedal og New York. Det har givet ham en god indsigt i det engelske og franske.
Lars har en døv bror og har talt tegnsprog stort set hele sit liv.

Fælles: Både Lars, Tommy og Christian er yndere af god mad og vin, hvilket de går meget op i, og som de synes, er en stor del af rejsen. Desuden er de alle tre meget berejste og glæder sig til at give medrejsende gæster en god rejse oplevelse i sjove og trygge rammer.