Casper Rubin

Casper Rubin

Casper Rubin
Rejseleder

Jeg drev i mange år en fotografisk virksomhed i centrum af København, inden jeg valgte at blive virksomheds konsulent, friluftsvejleder og meget andet. Bridgen har dog fulgt mig hele vejen, idet jeg lærte spillet tilbage omkring 1970 da jeg var 10 år.
Jeg har de sidste 14-15 år undervist i Bridge. Det har omfattet klubundervisning, online kurser for DBF og de sidste 9 år en undervisningsklub i kulturhuset Absalon på Vesterbro, hvor både begynderholdet og det videregående er helt udsolgt, idet lokalet ”kun” kan rumme 8 borde.
Jeg har også været leder på Krydstogter hen over Atlanten med danske Bridgegæster flere gange, hvor vi har spillet kort, grint, nydt god mad og drikke, taget på udflugter sammen og meget andet. Jeg elsker at møde nye mennesker og også at rejse.
Min fritid bruger jeg meget af på min ødegård i Sverige, hvor jeg er en ivrig svampesamler, gør-det-selv-mand, vinterbader og generel livsnyder.