Tenerife – Hotel Marquesa
Hotel Marquesa blev bygget i 1712 og har udendørs swimmingpool på toppen af hotellet med en fantastisk udsigt over vulkanen Teide. Jardín-stranden ligger 700 m derfra.
Hotellets værelser ligger omkring en smuk, central gårdhave fyldt med planter. Samtlige værelser har tv, værdiboks, telefon samt hårtørrer.
Marquesas reception er åben døgnet rundt, og der er elevator til samtlige etager. Der er en lille café med levende musik om aftenen samt en buffetrestaurant, hvor der serveres morgenmad, frokost og middag.
Hotel Marquesa har solterrasse med liggestole. Der er desuden fitnesscenter. Hotellet ligger omgivet af adskillige restauranter og barer. Der er gratis offentlig parkering omkring 300 m derfra.
Hotellet.
Puerto de la cruz
er beliggende på Tenerifes nordside og er på ingen måde en turistby, som byerne på den sydlige del af øen. Puerto de la Cruz er en by med originalitet, charme og historie. Det vigtigste varemærke for byen er havnen, som forbinder Tenerife med resten af verden og som er stedet hvor det hele startede. Det var her man startede eksporten med bananer, sukker og vin til resten af verden. I dag er havnen stadig samlingspunkt for byen, og her finder man blandt andet de smukt malede fiskerbåde.
Puerto de la Cruz er kendt for at være et sofistikeret feriested. Her finder man de gamle byhuse, snævre gader og en masse hyggelige restauranter, hvor man kan spise alt godt fra havet til billige penge. Byen har 2 sorte lava strande, og herudover er der de famøse havbassiner, hvor man svømmer i frisk havvand omgivet af flotte og hyggelige terrasser med smuk beplantning.
Ægte kanarisk atmosfære
Hvis man søger en ægte kanarisk by med en gammel bykerne af små, fine huse omgivet af blomster og buske, skal man vælge Puerto de la Cruz som feriested. I byen findes der en lille fiskerhavn og et hyggeligt torv, Plaza Charco. Torvet er byens mødested for både lokale og turister, og her finder man mange restauranter, barer og butikker. Slå dig ned og studér folkelivet eller nyd nogle af de kanariske specialiteter.
Flere af Tenerifes bedste restauranter finder du netop i Puerto de la Cruz. Du kan også udforske de mange indkøbsmuligheder. Omgivelserne er naturskønne, idet byen er omkranset af den frodige Orotava-dal. Puerto de la Cruz har i over hundrede år været kursted for velhavende europæere.
Store havbassiner
Et af verdens smukkeste poolområder - Lago Martiánez - er placeret på den nordligste spids af Puerto de la Cruz. Det er den kendte kanariske arkitekt, César Manrique, som har designet de store, smukke havbassiner og deres skønne omgivelser med springvand, tropiske laguner, solterrasser, blomster og flotte palmer. Det er en fantastisk oplevelse at bade i frisk havvand, selv om man ikke bader direkte i havet. Vil du alligevel til en rigtig strand, findes der de to sorte lavastrande.
På opdagelse i nord
Puerto de la Cruz er et perfekt udgangspunkt, hvis man vil udforske den nordlige del af Tenerife. Følger man Orotava-dalen kommer man til vulkanen Teide, hvor der er spor af tidligere vulkanudbrud. Her kan du se ud over verdens største krater med 9 vulkaner dækket af forstenet lava, sand og vulkansk glas. Naturen her er et utroligt syn, og du vil næsten tro, at du befinder dig på månen.
Sprog | Spansk |
---|---|
Valuta | Euro |
Areal (km2) | 2034 |
Land | Spanien |