Balkan
9. - 20. maj 2026
12 dages rundrejse på Balkan hvor du vil opleve Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Albanien
Rejsen er udsolgt - undtaget for de forhåndstilmeldte
Rejsen
Tag med på en 12-dages rundrejse til Balkan fra den 9. til den 20. maj 2026, hvor du vil opleve Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Albanien. Rejsen inkluderer flybilletter og byder på en fascinerende blanding af historie, kultur og naturskønne oplevelser. Du vil besøge byer som Sarajevo, Mostar, Prcanj, Kotor, Budvar og Tirana, og der er inkluderet 7 middage og 3 frokoster samt 7 bridgeturneringer med undervisning. Oplev de osmanniske basarer i Sarajevo, den ikoniske Stari Most-bro i Mostar, de dramatiske kystlinjer i Montenegro og Tiranas forvandling fra kommunistisk fortid til en moderne metropol. Rejsen er guidet af Henrik Keith Hansen, en erfaren journalist med dyb indsigt i regionen.
Generelt: Indgange til diverse museer og frivillige udflugtsmål, er ikke inkluderet. Antallet af middage og frokoster er som nævnt. I 2026, har vi priser på diverse frivillige udflugtsmål.
Hovedtræk
Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Albanien: Sarajevo, Mostar, Trebinje, Prcanj, Kotar og Tirana.
9/5 Fly til Sarajevo direkte med Norwegian.
10/5: Sarajevo
11.5: Sarajevo
12/5 Sarajevo
13/5: Mostar
14/5: Mostar
15/5: Prancj
16/5: Prancj
17/5: Prancj
18/5: Tirana
19/5: Tirana
20/5: Fly fra Tirana til København.
Vi bruger samme agent, som vi brugte på de tidligere rejser til Albanien, Jozi Paparisto. Han er halvt svensk og halvt albaner og har altid leveret varen...
Hoteller
Vi har ikke valgt de billigste hoteller, da vi synes, at I skal bo godt
- Hotel Holiday i Sarajevo
- Hotel Mostar i Mostar
- Hotel Montebay i Prancj
- Boutique Hotel Kotoni i Tirana
Da vi denne gang spreder os over flere lande, der alle indeholder en fantastisk spændende historie, har vi hyret en fabelagtig guide, Henrik Keith Hansen. Han er uddannet journalist og har rejst og arbejdet meget i regionen. Henrik er ikke selv bridgespiller, men begge hans forældre var kendte bridgenavne. Hans far, Bent Keith Hansen, har skrevet det største lovmæssige værk om de kommenterede bridgelove på dansk, og hans mor, Inge Keith, arbejdede i mange år på Danmarks Bridgeforbund, såvel som hun var kaptajn på det danske bridge landshold.
Henrik om sig selv
Efter en lang karriere i den danske mediebranche bl.a. som chef for TV-Avisen, chefredaktør for dagbladet Dagen, indlandsredaktør på Radioavisen og nyhedsredaktør på Berlingske Tidende og Ritzaus Bureau skiftede jeg spor i 2010 og grundlagde min egen internationale konsulentvirksomhed, HKH Communication.
Min drøm var at bruge min erfaring til at hjælpe medier i knapt så privilegerede dele af verdenen. I 15 år har jeg arbejdet internationalt med især strategi og ledelse, demokratisk valgdækning samt været dybt involveret i programmer til støtte for uafhængige medier i krigs- og konfliktzoner.
Det har betydet et utal af rejser til Balkan, de tidligere sovjetrepublikker, Mellemøsten, Nordafrika, Sydøstasien og Afrika. Mere end én gang har jeg haft røven på komedie men er hver gang vendt tilbage til Danmark uden at have fået krummet et hår på mit hovede, hvad enten jeg var fanget midt i en borgerkrig i Kirgisistan og måtte evakueres i en bus, der blev angrebet med økser og jernstænger, og med kuglerne flyvende om ørerne, da jeg forsøgte at komme op i en helikopter, der skulle løfte mig ud af ragnarok; jagtet gennem gaderne med mit ugyldige pas af helt unge og pivskæve oprørssoldater i Benghazi, arnestedet for den libyske revolution; overlevet den selvmorderiske Dødens Tunnel i Tadsjikistan på vej gennem de høje bjerge mod Khujand, mens lokale agenter overvågede alt, hvad jeg foretog mig; tilbageholdt i Algeriet for ulovligt (og uvidende) at have fotograferet bygninger, der tilhørte regeringspartiet; intimideret af anonyme politiagenter, mens jeg naivt forsøgte at køre en workshop om demokratisk valgdækning i diktaturstaten Aserbajdsjan og undrede mig over, at ingen af kursisterne sagde noget.
Mig og Balkan
Der fortælles mange livlige røverhistorier på Balkan – med god grund. Balkan er essensen af drama og store følelser og har i århundreder været præget af stormagtskonflikter og dybe etniske og nationale spændinger. Da kommunismen faldt i 1990’erne, brød Jugoslavien blodigt sammen i flere brutale krige, og regionen er i dag stadig præget af uafsluttede konflikter og skrøbelige fredsprocesser.
Jeg har haft en lang kærlighedsaffære med Balkan og især med det tidligere Jugoslavien. Som helt ung rejste jeg på kryds og tværs af Østeuropa, mens mine venner tog til Brasilien for at nyde varmen, sambaen og strandsandet. Jeg ville hellere studere alternative samfundsformer. Derfor gik jeg på opdagelse i Østeuropa. Eksotisk var det ikke. Og maden var kedelig. Jeg fandt ikke det, jeg søgte, før jeg som 28-årig i 1990 besøgte Jugoslavien for første gang.
På det tidspunkt var landet ved at gå i opløsning, ligesom alle de andre kommunistiske lande i Østeuropa var kollapset i 1989 og 1990. Jeg skrev hovedopgave på Danmarks Journalisthøjskole om de etniske konflikter, der boblede frem overalt i Europa efter generationers undertrykkelse. En af mine cases var Kosovo, en autonom provins i Serbien – den største af de jugoslaviske republikker. Sneen lå tungt, og det var umuligt at holde varmen på værelset på det store pompøse men nedslidte Grand Hotel i hovedstaden Pristina. I et omklædningsrum på byens fodboldstadion mødtes jeg i hemmelighed med oppositionspolitikeren og digteren Ibrahim Rugova for at tale om Kosovo-albanernes frihedskamp mod Serbien.
Få måneder senere brød de store løsrivelseskrige i Jugoslavien ud. Min ild var blevet tændt under mit besøg året før, og som nyuddannet journalist på Månedsbladet PRESS rejste jeg til Slavonska Pozega i frontområdet i det nordøstlige Kroatien for at skrive en reportage om borgerkrigen mellem kroater og serbere. Jeg fandt en kroatisk familie, der boede tæt på fronten, levede sammen med dem i en uge og beskrev, hvad angsten gjorde ved mennesker, der bare ventede på, at krigen nåede dem, mens de hver dag i fjernsynet så, hvordan den ene naboby efter den anden blev angrebet af serberne og ramt af krigens blodige alvor.
Det blev et intenst og nervepirrende ophold. Men også et ophold hvor jeg for alvor blev forelsket i Balkan: Temperamentet. Følelserne. Stoltheden. Vanviddet. Og sanseligheden. De store fælles middage. Det velsmagende køkken. Den gode vin. Den stærke slivovic. Det smukke landskab. Sammenholdet. Venskaberne. Kærligheden. Og historien. Historien der var med overalt.
De følgende år fulgte jeg forfærdet med i alle detaljer, der slap ud fra de brutale krige i Kroatien og Bosnien-Hercegovina. I 1993 skiftede jeg journalistikken ud med et job i Dansk Røde Kors, der husede 30.000 jugoslaviske asylansøgere på flugt fra krigens grusomheder. Jeg ville gøre noget for disse stakkels mennesker og ikke bare skrive om dem.
I dagene omkring indgåelsen af fredsaftalen for Bosnien i 1995 tog jeg med nogle Røde Kors-kolleger til det sønderskudte land for at vurdere situationen. Jeg var chokeret over krigens brutalitet og de mange udbombede landsbyer, men samtidig blev jeg endnu engang slået af landets dramatiske skønhed. Og de store, lidenskabelige følelser der naturligvis var blevet endnu større efter flere år med krig.
Balkan var for alvor gået i blodet på mig. Og da jeg lavede min egen konsulentvirksomhed i 2010, var et af mine højeste ønsker at arbejde netop dér. Det lykkedes. Jeg var frem til 2020 ustandseligt på job i Bosnien, Albanien, Kroatien, Serbien og Kosovo, hvorefter jeg har været der lidt mere sporadisk.
Med dette som ballast vil jeg glæde mig til at være jeres guide på denne bridgerejse i en region, som jeg elsker
Pris
Bemærk - Alle priser er inklusiv flybillet.
Priser pr. person:
Dobbeltværelse pr. person: Kr. 17.500,-
Tillæg for enkelt: kr. 2900,-
Prisen inkluderer
- Fly t/r.
- 11 overnatninger på hotel.
- 11 x morgenmad
- 7 middage.
- 3 frokoster - alle er med tre serveringer eller gode buffeter.
- Besøg på en olie- og olivenfarm.
- 7 bridgeturneringer, bridgeundervisning, konferencelokale og flotte præmier.
- Et omfattende program ledet af vores guide Henrik Keith Hansen.
Ret til ændringer forbeholdes
Fly
Vi har købt 40 flybilletter, og der kan ikke deltage flere.
Udrejse: Norwegian direkte fra København d. 9/5 kl. 12.25 og lander i Sarajevo 14.40.
Hjemrejse: Tirana: 12.05 med kort mellemlanding og retur i Kastrup kl 16.55.
Bridgen
Der er tilrettelagt 7 bridgeturneringer, hvor der også tilbydes undervisning hver gang.
Program
Dagsprogram for rejse til Balkan 9-20 maj 2026
(Skrevet af vores guide, Henrik Keith Hansen) (HKH) Forkortelserne M F A står for, at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet respektive dage.
9-12.5 Sarajevo
Sarajevo er Bosniens charmerende hovedstad, hvor osmanniske basarer og moskeer, østrig-ungarske boulevarder og moderne caféer mødes side om side. Én af de europæiske byer, hvor mødet mellem øst og vest er tydeligst. Europas og Bosniens dramatiske historie fornemmes overalt, hvor man går i Sarajevo.
En by som mit arbejde som konsulent for medier i krigs- og konflikzoner har bragt mig tilbage til igen og igen, og som for altid har mejslet sig ind i mit hjerte efter mit første besøg i de dramatiske dage omkring krigsafslutningen i 1995.
Sarajevo er omgivet af bjerge, der er smukke at bevæge sig op i for at få et flot vue over byen, men bjergene er også en smertelig reminder om de daglige angreb, byen var udsat for under den fire år lange serbiske belejring under krigen i 1990’erne. Mange af jer kan sikkert stadig huske de voldsomme TV-billeder, der slap ud fra Sarajevo under krigen for 30 år siden.
Som optakt til 1. Verdenskrig spillede Sarajevo også en nøglerolle. I 1914 blev den østrigsk-ungarske kronprins Ferdinand myrdet i byen ved et politisk attentat, som udløste en kædereaktion af alliancer og krigserklæringer, der blev startskuddet til Første Verdenskrig. Også i dag er byen et stærkt symbol på de spændinger, der altid har været en del af Balkans historie .
Og så er der den seneste krig, der har martret Bosnien. Den store jugoslaviske krig i 1990erne. Overalt i byen er der mindesmærker, der hjælper såvel fastboende som gæster med at fastholde erindringen om den forfærdelige tid i 1990erne.
Det følgende forslag til dagsprogram er ikke det endelige program. Forslagene er overvejende bygget på mine egne favoritter de steder, hvor jeg har været mest og på de gode ideer jeg har modtaget fra mine venner og kontakter på Balkan. Mindre Ændringer kan forekomme.
9.5 Sarajevo - A
18:25 Forventet ankomst til Airport Sarajevo
19:30 Check in på Hotel Holiday
20:00 Fælles middag på Hotel Holiday
Jeg gætter på, at de fleste af jer foretrækker at blive på hotellet efter maden, da klokken på dette tidspunkt nærmer sig sen aften. Hvis der er nogle af jer, der er for nysgerrige til at hænge ud på hotellet eller at gå til køjs, så vil den hyggeligste aktivitet være at tage en taxa til Sarajevos livlige historiske centrum, Baščaršija, ca. tre kilometer fra hotellet, hvor nogle af tehusene, cafeerne og baklava-butikkerne med de berømte tyrkisk inspirerede kager holder længe åbent i weekenden. Ellers kan man gå en tur langs Miljacka-floden tæt på hotellet. Eller gå den korte tur på 6-7 minutter til Swissôtel, tage elevatoren og på toppen og nyde en sen aftendrink med en smuk udsigt over byen.
10.5 Sarajevo - M
7:00-8:30 Morgenmad på hotellet
Efter morgenmaden kan de morgenfriske strække benene med:
- En kort gåtur på Vilsonovo-promenaden langs Miljacka-floden.
- Gå omkring Vrbanja/Suada og Olga-broen, et mindested for Sarajevos første ofre under krigen i 1990erne.
- Gå de ca. 10 min. til Veliki Park og se mindesmærket for de dræbte børn af det belejrede Sarajevo.
9:00-12:30 Bridge 1
Baščaršija, det historiske osmanniske handelscentrum fra 1400-tallet
13:00 Afgang fra hotellet til Sarajevos historiske centrum, Baščaršija.
Hver gang jeg har oset rundt i Baščaršija, det historiske osmanniske handelscentrum fra 1400-tallet, er mine sanser blevet overvældet af et bombardement af dufte fra ny-grillet, krydret lammekøds ćevapi, den stærke bosniske kaffe og den søde baklava-dessert.
For at forstå Sarajevos komplekse historie må man ikke gå glip af Basarščija med dens moskeer og kirker, duftende grillrestauranter og livlige, små forretninger. Vi skal derfor traske rundt og hygge os i dette pulserende centrum af byen med gåture gennem de smalle gader med småbutikker, hvor jeg vil anbefale at undgå de masseproducerede plastik souvenirs og i stedet lede efter lokalt kvalitetshåndværk som kobber- og messingvarer, tæpper og tekstiler, lædervarer og smykker eller lokale specialiteter som honning, urterteer fra bjergene, rakija (brændevin på frugt) eller søde sager af høj kvalitet som rahat lokum eller baklava. Prisniveauet er et stykke under det, vi er vant til i Danmark.
En tur rundt i Basarščija bringer os også forbi Gazi Husrev-beg Moskeen, et mesterværk fra det 16. århundrede og en af de vigtigste islamiske bygninger i regionen og forbi Sebilj-fontænen, byens vartegn, hvor folk samles og fodrer duer i stor stil. Lider man af peristerofobi, fobi for duer, er det en god ide at bevæge sig rundt i yderkanten af den plads, hvor Sebilj-fontænen er opført.
Et besøg i den gamle bydel uden besøg på nogle af områdets mange restauranter eller cafeer er utænkeligt. Enhver besøgende bør smage en lokal ćevapi, små hårdtgrillede ruller af hakket okse- eller lammekød serveret i et stykke lepinja (fladbrød) med rå løg og ajvar sauce af røde peberfrugter. Vegetaren er også landet et godt sted og kan bl.a. fornøje sig med burek med grøntsager og ost eller nogle af de mange retter med vellavet aubergine. Maden kan nydes til en god flaske bosnisk hvid- eller rødvin eller Sarajevsko pivo, den lokale øl brygget siden 1864.
Snyd ikke jer selv for en kop vellavet bosnisk kaffe serveret i messingdžezva, og sammen med kaffen kan I nyde en af de søde specialiteter som baklava eller tufahija.
13:15 Tur rundt i Baščaršija, del 1
14:00 Frokost på restaurant i Baščaršija efter jeres eget valg
16:00 Tur rundt i Baščaršija, del 2
Bjergene over Sarajevo
17:00 Mulighed for at tage op i bjergene over Sarajevo med kabelbane eller vores bus (eller I kan blive i Baščaršija).
17:15 Gåtur på nogle af de små stier ovenover byen for at nyde det fantastiske panorama vue over Sarajevo. Og samtidig prøve at forestille sig, hvordan det må have været at leve nede i Sarajevo, mens serberne fra bjergene over byen holdt dens indbyggere belejret med daglig beskydning under krigen i 1990erne. Hvis der er tid til det, så nyder vi også en kop kaffe eller te på en af cafeerne i bjergene.
19:00 Retur til Baščaršija.
19.30 Middag på egen hånd på en af de mange restauranter i Baščaršija (HKH liste med anbefalinger.)
22.00 Bussen kører tilbage til hotellet.
11.5 Sarajevo - M A
7:00-9:00 Morgenmad på hotellet
Har du lyst til at bevæge dig lidt inden dagens program: Se mulighederne under 10.5
Aftrykkene fra Sarajevos tid som en del af Østrig-Ungarn
9:00 Afgang fra hotellet mod den del af Sarajevo med det stærkeste aftryk fra tiden som en del af det østrigsk-ungarske rige: Gågaden Ferhadija og boulevarden Titova.
I kan vælge selv at gå rundt i området eller tage med gruppen.
På en times gåtur vil vi forsøge at nå alt dette: Se på Vječna vatra, den evige flamme, Sarajevos mindesmærke for byens faldne civile og soldater under 2. Verdenskrig, Ferhadija-gaden, byens livlige og elegante gågade holdt i kejsertidens Wiener-arkitektur, besøge den historiske og endnu spillevende markedshal Markale fra 1890’erne og pladsen omkring den, nyde Nationalteatrets klassicistiske bygning, gå langs flodpromenaden til Latinbroen, hvor den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev myrdet og dermed antændte gnisten til 1. Verdenskrig. Vi slutter af ved byens gamle rådhus, Vijećnica, der brændte under krigen og siden blev genopbygget og i dag et smukt vartegn for Sarajevo og med stor følelsesmæssig betydning for byens indbyggere.
Byens krigsmindesmærker og museer for Bosnienkrigen i 1990erne
11:00-12:30 Museumstid for de interesserede.
For mig er det umuligt at tage til Sarajevo uden at forholde sig til byens dramatiske nyere fortid, hvor Bosnienkrigen 1992-95 naturligvis fylder mest i Sarajevos erindring. Men byen blev også mærket af 2. Verdenskrig og var besat af nazisterne, mens Sarajevo spillede en afgørende rolle som startskud til 1. Verdenskrig, men ikke var direkte involveret i krigen.
Byen er derfor præget af krigsmindesmærker. Især fra Bosnienkrigen i 1990erne, som byen har rejst 270 mindesmærker over – bl.a. de kendte “Sarajevo Roser”, som er små røde huller i asfalt eller beton, hvor granater ramte og dræbte mindst tre personer. Der findes omkring 200 Sarajevo Roser spredt overalt i byen. Byen huser også “Memorial to the Murdered Children of Besieged Sarajevo” i Veliki Park: Et porcelænsglas-skulptur omgivet af en ring af granatskaller – dedikeret til børn dræbt under belejringen. I samme park findes “Nermine, dođi” skulpturen til ære for de 8.000 ofre for den værste massakre i Europa siden 2. Verdenskrig, serbernes Srebrenica-massakre mod bosnisk muslimske mænd og drenge.
En del af Bosniens nyere krigshistorie er naturligvis også rykket ind på en række gode museer, hvor jeg vil fremhæve tre:
Sarajevo Tunnel Museum (Tunnel of Hope) giver et indtryk af livet under den langvarige bgelejring af Sarajevo i 1990erne. Museet ligger i huset, hvor den hemmelige tunnel under belejringen åbnede. Man kan gå 20 meter ind i den originale tunnel og se våben, uniformer og fotografier fra belejringen. Et must-see for at forstå, hvordan man lever, overlever eller dør som belejret gennem 1.425 dage. Byen var fuldstændig omringet af bosnisk-serbiske styrker, og indbyggerne levede under konstant artilleribeskydning og snigskytteild. Over 11.500 mennesker blev dræbt, heraf 1.600 børn. Civile led af mangel på mad, vand, varme og medicin, og tunnelen blev en livline til resten af verden.
War Childhood Museum fortæller gribende om børns oplevelser under krigen gennem personlige genstande, dagbøger, legetøj og video-historier. Vandt Europarådets Museumspris i 2018.
Gallery 11/07/95 er et kunstgalleri, som kombinerer dokumentarisk materiale og kunstnerisk fortolkning af Srebrenica-massakren gennem fotografi, lyd og video. Indstillet til European Museum of the Year Award. Rystende og gribende og samtidig en unik kunstnerisk oplevelse.
I anbefales at vælge ét af disse museer. Transporten dertil vender vi tilbage om.
13:00 Frokost på hotellet eller et sted i nærheden.
14:30-18:30 Bridge 2
19.00 Afgang fra hotellet til fælles middag på god restaurant i Sarajevo
12-14.5 Sarajevo-Mostar
Mostar
Nogle byer er så storslåede og mættede af historie, at de sætter sig i én for livet. Sådan har jeg det med Mostar. Jeg husker stadig den vilde wow-følelse, jeg fik, første gang jeg besøgte Mostar for 15 år siden og nød det berømte syn af byen, der spreder sig på begge sider af Bosnien-Hercegovinas mest berømte bro, det smukke gamle mesterværk, Stari Most, bygget af osmannerne i 1566. Skudt i smadder under den jugoslaviske borgerkrig i 90erne og senere genopbygget.
Fra broen springer modige, unge de 23 meter ned i floden Neretva, som deler byen i en bosnisk-muslimsk og en kroatisk-katolsk del. Den gamle bydel er malerisk med brostensbelagte gader, minareter og caféer. Selvom krigsårene stadig kan mærkes, bliver jeg hver gang slået af byens skønhed, stolthed og gæstfrihed.
Mostar er blandt Bosnien-Hercegovinas varmeste byer om sommeren, og det solrige Middelhavsklima og den dramatiske beliggenhed mellem bjergene fuldender et af de smukkeste bosniske billeder.
12.5 Sarajevo-Mostar - M F
07:00-08:00 Morgenmad på hotellet i Sarajevo
08:30 Transport Sarajevo – Mostar
10:30 Besøg på olivengården Paxa Dola
Kendt for sin prisvindende ekstra jomfruolivenolie. Farmen ligger nær Mostar ved Skt. Franciskus-klosteret og er en del af en voksende olivenolieindustri i Bosnien-Hercegovina. En af deres olier , “Paxa”, modtog en sølvmedalje ved World Olive Oil Competition 2025. Vi skal smage på nogle af gårdens produkter og nyder samtidig en frokost i de landlige omgivelser.
14:00 Check in på Hotel Mostar i Mostar
15:30 – 19:00 Bridge 3
Middag efter eget valg i byen
13.5 Mostar - M A
07:00-8:00 Morgenmad på hotellet
08:30 Tidlig afgang til den gamle bydel i Mostar, inden den bliver pakket med turister.
Vi stiler direkte mod Stari Most, hvor vi skal nyde den ikoniske osmanniske bro og udsigten ud over byen og floden. Vi vil også forsøge at se det enestående bygningsværk fra flere vinkler, bl.a. fra Kriva Ćuprija, en bro i nærheden og fra Tabhana-området med gamle garverier. Broen er kendt for sin elegante stenkonstruktion i en let “puklet” bue af lokale kalksten. Broens spring, smalle passage og placering mellem stejle bredder skaber et dramatisk byrum.
Dem, der vil med på den fælles tur, kommer også forbi Koski Mehmed-paša-moskéen, hvor det anbefales at gå ind i gården og nyde stilheden et øjeblik.
Mange vil nok synes, at det hyggeligste i Mostar er at snuse rundt i Kujundžiluk-bazaren, den historiske handelsgade i Mostars gamle bydel, som i 1500-tallet var kobbersmedenes kvarter. Det er et smalt brostensbelagt strøg med lave stenhuse, træskodder, boder og caféer. Og for de vininteresserede er der lige ved broen en velassorteret lille vinforretning med et godt udvalg af bosniske vine, hvor jeg selv har gjort flere interessante køb.
Historisk er kvarteret dog mest kendt for sit kobberarbejde (tallerkener, kaffebakker, cezve-kedler osv),men også for læder, træarbejde, filigransmykker, tæpper og keramik.
Der er mange cafeer til en kop bosnisk kaffe og en af de lokale kagespecialiteter og restauranter til mad og snacks – mange af dem ligger helt fantastisk med udsigt til Stari Most-broen eller floden. Brug lige 10 min ekstra og find et sted med en verdensklasse placering.
For de historisk interesserede er der War Photo Exhibition eller Museum of War & Genocide Victims. Kompakte, stærke udstillinger, der fortæller om hvor brutalt den store jugoslaviske krig ramte i Mostar, hvor hovedmodstanderne var de bosniske kroater over for de bosniske muslimer.
War Photo Exhibition er tæt på den gamle bydel og Stari Most-broen og er en lille, kurateret fotoudstilling om krigen i Mostar med fokus på civile skæbner, dagliglivet under belejringen af byen og dens ødelæggelse og genopbygning og er dermed en god introduktion til Mostars nyere historie.
Museum of War & Genocide Victims er et lille stykke uden for den gamle bydel og et omfattende dokument- og genstandsmuseum om krigsforbrydelser, lejre, massakrer og efterkrigstidens traumer. Det er rørende men også brutalt.
12:30 Frokost på hotellet
14:00 -18:00 Bridge 4
18:30 Afgang fra hotellet til middag på Restaurant Sadrvan i den gamle bydel
22:00 Bus eller gåtur tilbage til hotellet
14.5 Mostar – Prcanj (Montenegro), via stop i Trebinje (Bosnien) - M F A
07:00-8:00 Morgenmad på hotellet
08:30 Afgang fra hotellet mod Prcanj i Montenegro med frokoststop i bosniske Trebinje
11:00 Ankomst til Trebinje
Trebinje
Trebinje ligger i det sydligste hjørne af Bosnien, tæt på grænsen til Montenegro og Kroatien. En rolig, lidt overset lille perle med floden Trebišnjica som livsnerve. Den gamle bydel er hyggelig og præget af stenarkitektur og vinranker. Sidst jeg besøgte byen for et par år siden slog det mig, at stemningen nærmest føltes meditativ. Og når man dertil kan lægge egnens smukke bjerge og floder, den solide traditionsrige lokale vin og især olivenlundene, ja så ved man med sikkerhed, at man er kommet til Middelhavsbæltet.
Trebinje er på mange måder en typisk sydhercegovinsk by. Og alligevel er den markant anderledes, hvis man kigger nærmere efter. Sproget, symbolerne og højtiderne domineres af serbisk kultur. Man hører derfor primært serbisk i gaderne, og skiltene er med kyrilliske bogstaver. Og så er byen og oplandet præget af de serbisk-ortodokse klostre, der har ligget der gennem århundreder, og som i dag tjener som stærke symboler på både den serbisk-ortodokse tro og på den serbiske nationale identitet.
I modsætning til vores andre stop i Bosnien-Hercegovina er Trebinje nemlig serbisk og ligger i den autonome bosniske provins, Republika Srpska, med egen regering, politi og domstole. Den provins som nationalistiske, bosnisk-serbiske politikere med alle midler kæmper for at løsrive fra den bosniske føderation.
Før den store jugoslaviske krig kom til Bosnien i 1992 havde Trebinje en mere blandet befolkning. Cirka to tredjedele serbere og en tredjedel kroater og muslimske bosniakker.
Under og efter krigen flygtede langt de fleste ikke-serbiske indbyggere eller blev fordrevet, og siden da har Trebinje været overvejende serbisk. Serberne skønnes i dag at udgøre 90-95 procent af befolkningen.
Dermed er Trebinje et billede på den frygtelige etniske udrensning, som under den store jugoslaviske krig også ramte andre byer, hvor majoriteten – i det omfang de havde våben – myrdede eller jog de etniske og religiøse mindretal ud af byen, som de ellers havde levet side om side med i mange århundreder. En etnisk udrensning som også ramte serbere og kroater men i særlig grad gik ud over de muslimske bosniakker, som ikke i samme grad havde militær og økonomisk opbakning som de to andre etniske grupper i Bosnien, kroater og serbere.
12:30 Frokost i Trebinje på Restaurant Studenac
14:30 Afgang til Prcanj
17:00 Check in på Hotel MonteBay Prcanj
18:30 Middag på Hotel MonteBay Prcanj
Montenegro og Prcanj
Så er vi kommet til Montenegro og byen Prcanj (udtales Pertzanj).
I begyndelsen af 1900-tallet var Montenegro et lille kongerige under kong Nikola I, uafhængigt siden 1878. Under Første Verdenskrig blev landet besat af Østrig-Ungarn, og i 1918 blev det tvangsindlemmet i det nye kongerige Jugoslavien, hvilket førte til modstand fra montenegrinske royalister. Efter Anden Verdenskrig blev Montenegro en af seks delrepublikker i det socialistiske Jugoslavien under den flamboyante præsident Tito. Perioden bragte industrialisering og uddannelse, men også tab af politisk selvstændighed.
Efter Titos død i 1980 blev landet trukket ind i opløsningen af Jugoslavien. I 1990’erne forblev Montenegro formelt forbundet med Serbien som en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien, styret af den senere krigsforbryderdømte Slobodan Milošević. Efter hans fald fik Montenegro øget selvstyre og indførte euroen som valuta. I 2006 stemte 56 % af befolkningen for uafhængighed, og landet blev igen en selvstændig stat. Montenegro blev medlem af NATO i 2017 og har siden søgt tættere tilknytning til EU. Trods politiske spændinger og korruption anses landet i dag for en af de mest stabile stater på Balkan.
Prcanj er en lille, men meget stemningsfuld kystby , beliggende på den fredelige side af Kotorbugten (Boka Kotorska) – kun 5–6 km fra den berømte, gamle by Kotor. Som sagt i tidligere skrivelser til jer har jeg aldrig været I Montenegro. De følgende beskrivelser om Montenegro er derfor baseret på almindeligt tilgængelige kilder samt mine gode kontakter på Balkan, bl.a. min gode veninde Lejla, som er bosnier, men som bor og arbejder i Montenegro.
Selv om Prcanj er lille, rummer den en imponerende historie, arkitektur og en helt særlig atmosfære. Byen strækker sig langs vandet, omgivet af stejle bjerge og det krystalklare Adriaterhav og med en rolig stemning med langt færre turister end de populære, nærliggende byer Kotor og Perast. Byen er kendt for smukke stenhuse, cypresser og små badebroer direkte ud i bugten.
Prcanj blev et vigtigt søfarts- og handelscentrum i middelalderen og især i 1600–1800-tallet under Venedig-republikken. Mange af byens familier tjente formuer på handel med Italien og Levanten. Byens arkitektur bærer stadig præg af denne velstand: Store stenpalæer i venetiansk stil ligger langs promenaden.
Som både min veninde Lejla og vores albanske rejseagent har foreslået, så slår vi os ned nogle dage i Prcanj og bruger den som base til at udforske Kotor, Perast, og Lovćen-bjergene.
15.5 Prcanj - M A
07:00-8:30 Morgenmad
09:00–12:30 Bridge 5
12:45 Frokost
14:00 Afgang til Kotor
De særligt interesserede kan efter et lidt kortere ophold i Kotor tage videre med bussen til byen Perast
Kotor
Kotor går igen i alt det, jeg har læst om Montenegro. Det er byen, alle taler om. Også min bosniske veninde Lejla, som har boet i Montenegro i flere år. Hun har et dejligt blomstrende sprog og fortæller, at et besøg i byen er som at tage en rejse tilbage i tiden. Det er en labyrintisk middelalderby med en levende Middelhavsstemning, fortæller hun. Og, påpeger hun: “Derfor er der også mange turister i Kotor. Man har ikke byen for sig selv,” siger hun.
Kotor ligger inderst i Kotorbugten, Boka Kotorska, ofte kaldt “Adriaterhavets fjord” og igen i mange beskrivelser går den dramatiske og enestående kombination af bjerg, der møder hav.
Kotor er en UNESCO-fredet by, fordi den gamle bydel, Stari Grad, er en af kontinentets bedst bevarede middelalderbyer. I middelalderen var Kotor (dengang Cattaro) en selvstændig handelsby under Byzans’ og senere Serbiens indflydelse. I 1420 bad byen selv om at komme under Republikken Venedigs beskyttelse – dels for at undgå tyrkiske angreb, dels for at få del i Venedigs handelsnetværk. Dermed blev Kotor en del af “Stato da Mar” – Venedigs store havimperium, der strakte sig fra Venedig over Dalmatien til Kreta og Cypern.
I mere end 370 år var Kotor venetiansk besiddelse – kun afbrudt af kortvarige besættelser (bl.a. af osmannerne og franskmændene). Byen blev et vigtigt maritimt og administrativt centrum i det sydlige Adriaterhav. I 1797 faldt Venedig til Napoleon, og Kotor kom under østrigsk, senere fransk og til sidst montenegrinsk kontrol.
Kotor bærer derfor idag tydeligt præg af sin fjerne venetianske fortid med romanske kirker, gotiske paladser og venetianske løvefigurer. Byen har bevaret sin maritime identitet og en næsten italiensk atmosfære.
Byen er omgivet af massive bymure. Indenfor murene snor smalle gyder sig mellem små pladser og helt uden spor af moderne arkitektur. Her folder dagliglivet sig ud i små butikker, værksteder, caféer og lokale markeder. Der er gode muligheder for at finde håndlavede souvenirs som broderede duge, lædervarer og produkter fra lokale kunstnere. Og god lokal olivenolie.
Trods turisme har Kotor bevaret en autentisk rytme, fortæller min veninde Lejla. “Man skal bare finde de små lokale caféer. Dem er der mange af, for Montenegro har en stærk lokal kaffekultur. Folk drikker espresso eller tyrkisk kaffe på små, familieejede caféer – ofte flere gange om dagen. I Kotor går man på kaffebar for at tale og trække vejret langsomt, ikke for at hente en hurtig to-go-kaffe.”
15:30 Mulighed for at tage til Perast, hvis I ønsker at se andre byer end Kotor
Perast
Min bosniske veninde Lejla kalder den lille by Perast for Adriaterhavskystens mest fotogene by. Og tilføjer, at den er aristokratisk og elegant. Det er store ord. Men Lejla har selv en aristokratisk og elegant udstråling. Det er måske derfor, at hun netop har bidt mærke i det. Andre kilder kalder det en lille, nærmest uvirkeligt smuk og idyllisk verdensarvsby med sine kirker, klokketårne og paladser i smuk barokarkitektur. Byen ligger dramatisk placeret mellem vandet og de stejle Lovćen-bjerge, som næsten falder lodret ned i bugten.
Perast var i århundreder en stolt søfartsby under Venedig-republikken (1420–1797). Den havde sin storhedstid i 1600–1700-tallet, da de lokale kaptajner og redere sejlede over hele Middelhavet. Byen havde sin egen marineskole og leverede officerer til den venetianske flåde. Mange af de rige søkaptajner byggede barokpalæer af lokal sten, som stadig står langs promenaden. Efter Napoleonskrigene mistede byen sin strategiske betydning, og meget af dens liv “frøs fast” – hvilket netop gør den så velbevaret i dag. Man mærker tydeligt arven fra Venedig.
Byen er kun én gade bred, men fuld af paladser, klokketårne og små kirker (der er over 15 på et område med blot 300 indbyggere). Mest kendt er Sankt Nikolaus-kirken med sit høje klokketårn fra 1691, som dominerer byens skyline.
Og så er byen kendt for sine to små øer ude i bugten: Gospa od Skrpjela (Vor Frue af Klipperne) og St. George Øen. Vor Frue af Klipperne er en kunstigt anlagt ø skabt af lokale sømænd, der kastede sten i vandet for at bygge et fundament. På øen står en blåkuplet kirke fra 1632, som er fyldt med malerier, såkaldte eksvoto-gaver og sømandslegender. En gammel tradition, Fašinada, finder sted hvert år den 22. juli, hvor byens beboere sejler ud og kaster nye sten omkring øen. St. George øen er en naturlig ø med sit fotogene benediktinerkloster fra det 12. århundrede og en kirkegård for byens gamle, adelige familier.
18:00 Retur til Kotor
19:00 Retur til middag på hotellet for dem, der ønsker at tage tilbage. De øvrige kan blive i Kotor og spise middag på en restaurant efter eget valg dér.
16.5 Prcanj - M A
07:00-08:30 Morgenmad
09:00-12:30 Bridge 6
13.00 Frokost på hotellet
14.30 Afgang med bus til Lovćen Nationalpark. Alternativt kan de af jer, der ønsker en roligere dag, gå op til Vrmac-bjergryggen.
Lovćen Nationalpark
En times kørsel fra hotellet kan man tage en dramatisk tur op ad de 25 hårnålesving til Njeguši og videre til Lovćen-bjerget (1.749 m). Terrænet består af kalkstensbjerge, fyrreskov, enge og karstlandskaber med dybe kløfter og udsigt helt til Adriaterhavet. På klare dage kan man se hele Kotorbugten, Skadar-søen og endda Albanien og Italien i horisonten.
På bjergtoppen Jezerski vrh står mausoleet for Petar II Petrović-Njegoš, Montenegros store digter, filosof og fyrste (1813–1851). Bygget i sort granit og marmor af den kroatiske arkitekt Ivan Meštrović i 1970’erne, oven på Njegoš’ oprindelige gravkapel fra 1800-tallet. Man når mausoleet via 461 trappetrin hugget i klippen. På toppen venter en 360° panoramaudsigt over hele det sydlige Montenegro. Indvendigt står to granitkvindestatuer og Njegoš’ sarkofag, hvor den unge nations identitet og frihedskamp manifesteres. Montenegrinerne siger: “Hvem ikke har stået på Lovćen, kender ikke Montenegro.”
Omkring parken ligger gamle landsbyer med stenhuse og marker mellem lavendel og urter. Mest kendt er Njeguši – Njegoš’ fødeby og berømt for sin røgede skinke (pršut), ost og honning. Man kan besøge små gårde og smage lokale produkter i området.
Vrmac-bjergryggen (et lidt roligere alternativ til Lovćen)
Er en af de mest undervurderede perler omkring Kotorbugten – og ideel, når man bor i Prčanj. Den ligger direkte bag byen, så man kan nærmest gå fra havet til bjergene på en halv time. Bjerget rummer både natur, historie og udsigt i verdensklasse.
Undervejs passerer man gamle forter, skanser og tunneller fra Østrig-Ungarns tid og Vrmac-fæstningen ca. 500 meter over havet, et massivt østrigsk-ungarsk fort bygget i 1890’erne for at forsvare Kotor mod fjender fra vest. Udsigten derfra over bugten og Lovćen-bjergene er blandt de bedste i hele Montenegro.
19:00 Middag på Hotel MonteBay Prcanj
17.5 Prcanj-Tirana - M F
07:00-8:00 Morgenmad
08:30 Afgang fra hotellet mod Tirana i Albanien
11:30 Som følge af den albanske lovgivning skifter vi bus ved grænseovergangen Sukobin/Muriqan og får en albansk chauffør og en albansk bus til resten af rejsen.
13:00 Frokost på en albansk gård på landet: Mrizi i Zanave.
Under det kommunistiske diktatur var gården en deportationslejr for fremtrædende familier fra Tirana, der var faldet i unåde hos regimet. Efter kommunismens kollaps blev gården overtaget af et par unge brødre, der omdannede det til et mejeri og senere til en gård, der producerer grøntsager.
17.30 Check in på Hotel Kotoni in Tirana
Fri aften
18.5 Tirana - M
07:00-09:00 Morgenmad
09:30-11:00 Tur rundt i Tirana
Tirana
Jeg er kommet i Tirana siden starten af årtusindeskiftet og har været dybt fascineret af byens og Albaniens enorme forvandling lige siden. Det er en dramatisk fortælling om et land, der gik fra osmannisk periferi til totalitær isolation – og som først meget sent trådte ind i det moderne Europa.
Min gode albanske kollega Remzi kalder forvandlingen en af de mest markante og symbolske byudviklingshistorier i hele Sydøsteuropa. “Det er et eksempel på, hvordan en postsocialistisk hovedstad med kaos, korruption og grå beton er blevet forvandlet til en farverig, moderne og kulturelt levende metropol.”
Efter kommunismens fald i 1991 stod Tirana i ruiner, både fysisk og socialt: Der var ingen reel byplanlægning eller affaldshåndtering. Floderne var fyldt med skrald, ulovlige bygninger var opført overalt og gaderne var uden aftenbelysning. Store dele af befolkningen boede i improviserede huse, opført i hast efter den massive tilstrømning af mennesker fra landet. Offentlige rum var forsvundet – parker, torve og flodbredder var besat af boder og uformel handel.
Det var et undertrykt, skræmt og ludfattigt folk, der skulle forsøge at rejse sig efter næsten 50 års brutalt diktatur under kommunisten Enver Hoxhas ledelse.
I begyndelsen af 1900-tallet var Albanien en del af Det Osmanniske Rige, men under Balkankrigene erklærede landet uafhængighed i 1912. De følgende årtier var præget af besættelser, indre kaos og forsøg på at skabe en stabil stat. I 1928 udråbte Ahmet Zogu sig selv til konge, men landet blev økonomisk afhængigt af Mussolinis Italien, som besatte Albanien i 1939. Under Anden Verdenskrig voksede en kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, der i 1944 tog magten og skabte et stalinistisk diktatur.
Staten blev mere totalitær end de fleste andre totalitære regimer: Religion forbudt, privat ejendom afskaffet, og tusinder fængslet. Og med jævnlige henrettelser af politiske modstandere eller blot dissidenter. Albanien blev regeret med frygt som det foretrukne våben. Efter skiftende alliancer med Jugoslavien, Sovjetunionen og Kina isolerede Hoxha efterhånden Albanien helt fra omverdenen. Landet blev et af Europas mest lukkede og fyldt med paranoia, censur og betonbunkere, hvor folk kunne søge tilflugt, når invasionen kom.
Men invasionen udeblev, og omsider døde tyrannen Hoxha i 1985. Hans efterfølger Ramiz Alia forsøgte sig med forsigtige reformer, men den kommunistiske samfundsmodel var død og brød endegyldigt sammen under presset fra Østeuropas omvæltninger. I 1991 faldt regimet, og Albanien begyndte sin vanskelige overgang til demokrati og åbenhed mod verden.
Først gik det langsomt med forandringerne i Tirana, men med kunstneren og tidligere kulturminister Edi Rama, der blev borgmester i 2000, begyndte der at ske noget. Han satte gang i en kreativ og symbolsk byrevolution, som han kaldte “Painting the City”, og grå betonblokke fra kommunisttiden blev malet i stærke farver og geometriske mønstre. Det virkede som en vitaminindsprøjtning til en by præget af håbløshed. Selv beskedne renoveringer af facader og pladser gav fornyet stolthed og et en helt ny følelse af ejerskab hos Tiranas slidte indbyggere. Næste projekt for Rama var “Cleaning and reclaiming the city.” Rama fjernede tusindvis af ulovlige boder og bygninger langs floden og de vigtigste boulevarder, plantede træer og blomsterbede overalt, byggede cykelstier og parker. Målet var ikke kun fysisk fornyelse, men moralsk genrejsning: At vise, at Albanien kunne genopstå som europæisk bykultur.
Det var netop i denne periode, jeg første gang kom til byen. Jeg havde forventet trøstesløshed, depression og beskidt, grå beton over alt. Men allerede der var farverevolutionen i gang. Dog stadig en lidt besynderlig formalistisk by i hele sin grundstruktur og uden hyggelige små gader og pladser. Det skulle komme siden.
For i 2010’erne bevægede Tirana sig fra symbolsk renæssance til reel modernisering og omlagde trafikken til at være mere menneskevenlig og ikke mindst blev den centrale Skanderbeg-plads totalt renoveret til et åbent rum med vandkanaler og plads til kulturarrangementer. Og særligt i bydelen Blloku, der tidligere var forbudt for almindelige borgere under Enver Hoxhas diktatur, sprang et voksende kulturliv frem med caféer, gallerier, festivaler og street art – byen blev et laboratorium for albansk selvbevidsthed.
I dag er Tirana en vibrerende og ungdommelig hovedstad, en blanding af Balkan, Middelhav og Brooklyn: Et levende café- og restaurantliv, parker og cykelstier, futuristiske højhuse og tårne tegnet af internationale arkitekter (bl.a. danske BIG), men ofte side om side med symboler fra fortiden: Betonblokke og markeder. Tirana har udviklet sig til en regional tech-, design- og festivalby, hvor unge vender hjem fra diasporaen for at starte virksomheder og kulturprojekter.
Men midt i succeshistorien er der fortsat udfordringer: Hurtig og delvis ukontrolleret vækst – byggetempoet er enormt, social ulighed mellem centrums glamour og forstædernes fattigdom, tæt trafik, forurening og manglende bevaring af historiske bygninger. Som min gode kollega Remzi siger: “Min by er gået fra kaotisk postsocialistisk ruin til farverig, energisk og europæisk storby på kun godt tyve år. Men byen balancerer hele tiden mellem autenticitet og iskold investorstyret urbanisering.”
15:00-18.30 Bridge 7
19.5 Tirana - M A
07:00-09.00 Morgenmad
Vi ser lige nu på forskellige muligheder for dagen men har ikke lagt os fast endnu:
Svævebanen til Dajti-bjerget (ikke inkluderet)
Dajti Ekspres-svævebanen går fra Tiranas udkant op til Dajti Nationalpark (ca. 1.000 m). På toppen er der panoramaudsigt over hele Tirana og Adriaterhavet. Der er caféer, restaurant og små vandreruter med forårsblomster og frisk bjergluft.
Besøg Bunk’Art-museerne
To af byens mest fascinerende attraktioner: Bunk’Art 1 (i en kæmpe underjordisk bunker) og Bunk’Art 2 (midt i centrum). De viser på en gribende måde Albaniens paranoide kommunistiske fortid gennem kunst, lyd og film. En sjælden blanding af historie og oplevelse – både uhyggeligt og tankevækkende.
En blid cykeltur gennem små bakker landsbyer og olivenlunde (ikke inkluderet)
Tirana ligger omgivet af bakker, vinmarker og små landsbyer, og 10–15 km fra centrum kan man opleve både autentisk albansk landliv, historiske ruiner, vin og bløde bakker – alt sammen perfekt til en halvdagstur på cykel. F.eks. med start i det sydøstlige Tirana, og derefter via Elbasan vejen ud ud mod Lundër med små gårde, lokale caféer og olivenlunde.
Petrela-fæstningen – middelalder og panorama (ca. 30 min syd for Tirana)
En lille stenfæstning på en bjergtop med mageløs udsigt over Erzen-dalen. Fæstningen stammer fra middelalderen og var en del af Skanderbegs forsvarssystem mod osmannerne. I dag ligger der en charmerende restaurant på toppen (Petrela Castle Restaurant), hvor man kan spise frokost under vinranker og se solen spejle sig i floden. På vejen dertil kører man gennem olivenlunde og små landsbyer – klassisk albansk landskab.
Duka Vin gård – vin med udsigt (ca. 45 min vest for Tirana) (ikke inkluderet)
Vingården ligger smukt ved en lille sø nær landsbyen Ishëm. Man kan smage vin direkte fra produktionen, spise på terrassen og evt. tage en kort gå-tur i området. De producerer vin på de lokale druer, Shesh i Bardhë og Shesh i Zi og skulle lave nogle af Albaniens bedste hvidvine.
19.00 Afslutningsmiddag på Restaurant Vila Era 10 minutters gang fra hotellet
20.5 Tirana-København - M
07:00-10.00 Morgenmad
11.00 Seneste check out
11.15 Bus til Tiranas Interantionale Lufthavn.
Generelt
Der er fælles middage inkluderet i rejsens pris de dage, hvor vi skriver det i dagsoversigten. Andre gange, hvor guiden skriver, at der lægges op til en fælles middag, er det et tilbud om, at han finder et fælles sted at spise, men det er for egen regning! Der er ialt 11x morgenmad, 3x frokost og 7x middag inkluderet i rejsens pris!
OBS
Forsikring
Til orientering dækker dit sundhedskort ikke i Balkan, da de ikke er medlem af EU.
Derfor skal du tegne en forsikring inden afrejse. Vær obs. på, at du evt. kan være dækket via diverse kreditkort, men forvent som udgangspunkt, at du skal tegne en forsikring.
Forholdsregler, sygdomme og vacciner mm
Vi har undersøgt lidt om forskellige konditioner for indrejse til Balkan, hvor vi bl.a har modtaget nogle informationer fra Seruminstituttet vedrørende vacciner for rejser til regionen. De vigtigste er stivkrampe og Hepatitis A. Men, det er vigtigt, at du selv går på seruminstituttets hjemmeside, hvor du få den fulde oversigt.
Tourleder
Christian Reinholdt og Henrik Keith Hansen