Reinholdt Bridge & Travel  |   Baltikum
MENUMENU
  • Hjem
  • Bridgerejser
    • Tidligere rejsemål
  • Bridgekurser
  • Resultater
  • Om os
  • FAQ
  • Kontakt
    • Yoga-eventyr
    • Bridgerejse
    • About us & contact
    • All
    • Browse by region
      • Africa Tours
      • Asia Tours
      • Australia & Pacific Tours
      • Europe Tours
      • Polar Regions Tours
      • South America Tours
    • Active
    • Adventures
    • Basic
    • Challenging pace
    • Daily tours
    • City tours
    • Culinary tours
    • Light pace
    • Luxury
    • Moderate pace
    • Private groups
    • Small groups
    • Upgraded
shopping_cart 0
x Thank you for submitting an inquiry. We will get back to you as soon as we can.
x

Use the form below to contact us directly.

Please complete all required fields.

Cancel

Baltikum

  • Rejsen
  • Stedet
  • Faciliteter
  • Reviews

Baltikum

13. - 25. juli 2026

Baltikum fra øverste hylde... 13 dages rundrejse Vilnius-Riga-Haapsalu og Tallinn

 

TILMELD REJSEN

 

Rejsen

Hvorfor en rundrejse i Baltikum? Ja, selvom vi faktisk har lavet rejsen to gange tidligere med egen bus rundt i regionen startende fra København tilbage i 00'erne, er årsagen til denne rejse en helt anden.

Den er forankret tilbage fra årene 1980-1984, hvor jeg, Christian Reinholdt, gik i gymnasiet.

I den grenklasse, som jeg gik i, var der 6, som var medlem af DKU, (dansk kommunistisk ungdom), samt et par ”hangarounds”, der ikke var medlem af partiet, men ideologisk var på den yderste venstrefløj. Omtalte individer var ret progressive og i forreste linje omkring projekter som 1. maj arrangementer, Chilenske og Nicaraguanske støttegrupper, Next Stop mm. Det var tiden, hvor Perestrojka og Glasnost var på manges læber…..

Gymnasiet sluttede, og folk spredtes for alle vinde, og her var der et par stykker af ovennævnte, som nogle år efter fik ideen til at åbne en Cafe i Tallinn. Tanken var, at det skulle være et sted, hvor både folk fra Rusland og Estland kunne komme. Noget der på dette tidspunkt var helt utænkeligt… Det gjorde de så i 1989, hvor cafe ”The Ugly Duckling” blev en realitet. De fandt nogle lokale studerende, som de hyrede til at arbejde i cafeen. Og de skulle lønnes godt, og det blev de: Kr. 75,- øre i timen, var en fin løn i Estland i 1989, og langt mere end de kunne få andre steder. Og det blev en kæmpe succes. Faktisk så stor, at cafeen blev kuppet af den russiske mafia, og de fik 24 timer til at forlade stedet inkl.. Alle de maskiner, som de selv havde medbragt fra Danmark…..

Inden da nåede de at afholde et kæmpe nytårskalas, hvor vi var en mange der tog op og fejrede nytår, heraf en del bridgespillere. En af disse, Morten Andersen (Duck), blev ramt af Amors pil i Tallinn, og han blev senere gift med Karin. Han havde på det tidspunkt sine årlige bridgehøjskoler i Mørkøv om sommeren, hvor jeg arbejdede som kok. Karins lillebror, Arnold, blev ansat som medhjælper 3 somre i træk, hvor vi arbejde sammen i køkkenet. Lønnen der var ca. 200x højere end en god løn i Tallinn, så Arnold, der var en ung, men snu knægt, vendte blikke mod vest for prøve at arbejde sig ud af det sorte hul mod øst…

En af idemagerne bag Cafeen, Mikal Refby, skaffede Arnold et job med at stilke tomater på en planteskole, og da han fik udbetalt sin første månedsløn, var den på kr. 4000,-. Et helt vanvittigt beløb for en ung mand fra Estland. Men Arnold var fremsynet og brugte de penge til at købe en grund for, hvilket blev begyndelsen til en god virksomhed med investeringer i bl.a. ejendomme i Estland. Senere åbnede han en virksomhed, som designer legepladser.

Og da gymnasieklassen mødtes til 25 års jubilæum, var samtlige 6 DKU'er og hangarounds blevet selvstændige erhvervsdrivende, hvor de mest kendte var De Grønne Bude….

I sommeren 2025 rejste Mikal Refby og jeg til Tallinn for at besøge Arnold, som vi ikke havde set i 35 år. Vi havde både et par dage i Tallinn og et par dage i Haapsalu, som er Arnolds sommerresidens- og hvilken fantastisk, skøn lille by. Alt imens vi var der, faldt tanken på at lave en anderledes bridgerejse til regionen. Jeg ringede til Bue Tage Andersen for at høre, om han kan være guide på turen. Bue, som har undervist i historie på gymnasiet, var helt klar, og han var også med på den første tur til Baltikum i 2003.

Pris

Priser pr. person:
Dobbeltværelse pr. person: Kr. 17.800,-
Tillæg for enkelt: Kr. 3700,-

Prisen inkluderer

  • Fly t/r.
  • Transfer og transport.
  • 12 overnatninger på hotel.
  • Vilnius: ⭐⭐⭐ Panorama Hotel i Old Town.
  • Riga: ⭐⭐⭐⭐ Hotel Tallinn i centrum.
  • Haapsalu: ⭐⭐⭐⭐ Hestia Hotel Haapsalu Spa.
  • Tallinn: ⭐⭐⭐⭐ Park Inn.
  • 8x bridgeturneringer.
  • 8x bridgeundervisning.
  • Konferencelokale og flotte præmier.
  • Et spændende program ledet af vores guide Bue Tage Andersen.

Ret til ændringer forbeholdes.

Program

Vilnius
13. juli kl. 08.15 flyver vi med Air Baltic mod Vilnius.
På udturen har vi bevidst valgt en rute med en mellemlanding, da denne var kr. 1700,- billigere, end hvis vi flyver direkte. På hjemrejsen flyver vi direkte fra Tallinn til København. Vi ankommer til Vilnius kl. 14.55, hvor vi kører direkte til vores hotel i centrum. Intet program i dag, og vi spiser middag på hotellet.
Hotel: ⭐⭐⭐ Panorama Hotel i Old Town.

14. Juli. City tour med Bue et par timer. Derefter besøg på KGB-Museum.
Eftermiddagsbridge og middag på egen hånd.
15. juli. Udflugt til Trakai inkl. god 3-retters frokost.
Eftermiddagsbridge og middag på egen hånd.

Riga
Efter veloverstået morgenmad er det tid til at opleve Rigas historiske "Old Town”, der dateres tilbage til 1200-tallet, da korsridder-biskop Albert besluttede at bygge en by på den gamle markedsplads ved floden Daugava. Vi passerer frihedsmonumentet og bastionshøjen med – Rigas gamle forsvarslinje. Vi fortsætter til Rigas centrale plads, hvor Riga Doms dominerer billedet. Baltikums største katedral er en blanding af romansk-, gotisk- og barokstil med et strejf af hanseatiske bygningskunst.
Senere kommer vi til Jana Seta (st. Jørgens Gård), hvor biskop Albert startede det hele. Så er det tid til St. Peters kirken, med det karakteristiske tårn, der er braset sammen adskillige gange. Det 123 meter høje tårn karakteriserer Rigas skyline. Vi slutter på Rådhuspladsen, med ”Besættelsesmuseet” og ”Sorthovedernes Hus”. Huset blev ødelagt under krigen, men er nu genopbygget og renoveret.

16. juli. Afgang mod Riga, hvor vi besøger Rundale Palace på vejen.
Til frokost spiser vi en 3-retters frokost på en lokal restaurant, beliggende på landet smukke naturlige omgivelser. I kan se frem til et typisk lokalt måltid, mens I nyder den smukke beliggenhed og den rustikke, landlige atmosfære. Vi er i Riga ca. kl. 19.00. Middag på hotellet.
Hotel: ⭐⭐⭐⭐ Hotel Tallinn i centrum.

17. juli. City tour med Bue. Eftermiddagsbridge og middag på egen hånd.
18. juli: Eftermiddagsbridge og middag på egen hånd.
19. juli. Afgang mod Haapsalu.

Haapsalu
Haapsalu er en smuk by på vestkysten af Estland med en meget charmerende blanding af historie, natur og spa-kultur. Her er nogle af de mest interessante ting ved Haapsalu.
Haapsalu ligger i det vestlige Estland, i Lääne amt, tæt ved kysten af Østersøen, og byen har omkring 13.000 indbyggere.
Navnet “Haapsalu” kommer fra estisk: haab (“asp” – et træ) og salu (“lund” eller ældre betydning muligvis “skov” eller “lund”) . Tidligere tysk og svensk navn er “Hapsal”.
Haapsalu er bygget rundt om den legendariske borg, der stadig markerer byens centrum. Med lidt held kan ”Den hvide Dame” ses i borgens kirke. En kvinde, der blev henrettet i middelalderen, for et forsøg på at snige sig ind i borgkomplekset udklædt som mand. Byen er karakteriseret ved rustik charme, og har udviklet sig til et større resortområde. Har man trætte ben kan man hvile sig på Tchaikovskys bænk, - er man mere til ”kunst”, kan man styrke ånden i Ilon Wiklands hus, hovedtegneren bag illustrationerne i Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte.

Historie
Byens ældste historie går tilbage til middelalderen. Haapsalu blev grundlagt af danske interesser omkring 1228 og fik officielle byrettigheder i 1279.
Der findes en biskopsborg (“Episcopal Castle”), som blev opført i det 13. århundrede.
Haapsalu var centrum for det gamle bispedømme Ösel-Wiek i de tre første århundreder efter grundlæggelsen.
Byen havde en periode under svensk styre (1581–1710) og blev senere en kur- / spa-by, især i 1800-tallet; mudderkure og helsebehandlinger spillede en stor rolle.

Attraktioner og kultur

  • Haapsalu Biskopsborg og Domkirken: Slottet + domkirken (St. Nikolaus) er fremtrædende historiske monumenter. Kirken er etskibet og meget karakteristisk for regionen.
  • Old Town: Middelalderdelen med smalle gader omkring borgen og tidlig træarkitektur. Området er omgivet af træhuse, parkområder og kystpromenade.
  • Kur- og spa-kultur / Helbredende mudder: Fra 1825 begyndte Dr. Carl Abraham Hunnius at dokumentere og tilbyde behandlinger med mudder fra Haapsalu-bugten, og byen blev kendt som helseressort.
  • Haapsalu jernbanestation: Historisk station bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Den dækkede perron og stationens arkitektur er interessant, selvom passagertrafikken ophørte i 1995, og meget af skinnerne er fjernet.

Natur og omgivelser

  • Byens gamle bydel ligger på en halvø og er omgivet på tre sider af hav. Hemmeligheden med de smalle sand- og grusbakker kaldet “eskere” danner landskabet, hvilket giver nogle interessante kyst- og landskabskarakteristika.
  • Farvandet omkring er relativt lavvandet, hvilket giver visse naturmæssige fordele, eksempelvis ved fuglekiggeri og kystliv.

Dagene i Haapsalu
Hotel: ⭐⭐⭐⭐ Hestia Hotel Haapsalu Spa.

19. juli. Vi ankommer ca. ved 13-tiden.
Efter et hurtigt check-in, har vi reserveret bor på en lokal cafe, hvor vi får en let frokost. Efter frokosten besøger vi Arnolds sommerresidens, der er et af de gamle træhuse, bygget før år 1900. Vi skal have kaffe og kage i Arnolds store have, og her vil han fortælle lidt om livet i Estland før og efter murens fald og ikke mindst nutidens bekymringer og Ruslands gøren og laden. Det bliver en hyggelig dag i kontrasternes tegn….
3-retters middag på hotellet.
20. juli. I løbet af eftermiddagen vil vores guide gå en tur med os i byen.
Bridge om eftermiddagen og middag på egen hånd.
21. juli: Østerby og hike

Østerby og hike
I dag skal du opleve Østerby, som er en tidligere svensk by.
Österby ligger i Lääne-Nigula Parish, i Lääne County, det vestlige Estland.
Landsbyen har omkring 43 indbyggere, og ved kysten, på den sydlige del af Noarootsi-halvøen, tæt ved havet og med udsigt mod Haapsalu-bugten.

Historie og kultur
Österby er en af de landsbyer, der hørte til området, hvor Estlandssvenskere boede – det vil sige en svensktalende minoritet. Landsbyen er først nævnt skriftligt omkring år 1450.
Der er flere traditionelle træk: det er en såkaldt row village, dvs. en “række-bebyggelse”, hvor husene ligger langs en snoet vej med marker/felter på siderne.
Infrastruktur og attraktioner
Österby havn („Österby harbour / Österby port“) er vigtig – den har historisk været bindeled mellem Noarootsi og Haapsalu. Om sommeren via båd, om vinteren over isen.

Mole / dæmninger: Der er en mole lavet af hugget sten, opført i begyndelsen af det 20. århundrede af lokale bønder, oprindeligt ca. 265 meter lang, hvoraf ca. 215 m stadig eksisterer. Desuden findes der et gammelt brandhus (“fire station”) fra 1930’erne, som blev restaureret i 1998.

Der er en (isvej) om vinteren mellem Österby og Haapsalu over bugten, når isen tillader det!
Området byder også på en del vandreruter og kystaktiviteter. For eksempel er der et stykke af “Haapsalu og landsbyerne ved kystsvenskerne” ruten (Haapsalu & villages of Coastal Swedes), hvor Én etape går fra Österby til Riguldi.

Vi kommer til Østerby fra vandsiden, da vi har hyret to vand-taxaer, som sejler os fra Haapsalu til Østerby. Måske det bliver ad to omgange, hvis vi bliver 36 på rejsen.
I Østerby har vi hyret en lokal vandreguide, Kaj Kulbok. Det er en kvinde, som har naturoplevelser som sit speciale. Hun skriver:
"Vi sejler ad vandruten, der fører os fra den historiske by Haapsalu mod landsbyen Österby. Den byder på en charmerende blanding af kystlandskab og kulturhistorie. Når man ankommer til Österby lille havn, er hovedruten en lille bilvej. Den fungerer som en dejlig strækning, der forbinder Haapsalus bymidte med det mere rolige, historisk betydningsfulde landlige område. Langs denne rute kan besøgende observere det skiftende landskab, der bevæger sig fra lidt mere befolkede områder mod den karakteristiske ro ved den estiske kyst. Österby er en landsby rig på naturlig skønhed og dybe historiske rødder, især forbundet med den svenske kystarv. "
Kai vil være vores guide på turen og fortælle om diverse undervejs. Det vil være en ca. 2. timers mild vandretur.
Frokost
Efter vandreturen har vi bestilt bord på en skøn restaurant, Österby Sadamaresto, som ligger i havnen, hvor vi ankom med båden. Da vi var der i sommers, valgte vi deres signaturret: ”Burger lavet på gedde”! Det er nok den mest fantastiske burger, jeg nogensinde har fået- den skal vi alle have. Er du ikke til fisk, kan du få en almindelig burger.
Efter frokosten sejler vi retur til Haapsalu igen.
Resten af dagen er på egen hånd. Bridge kl. 16.00 på hotellet. Middag på egen hånd.

Tallinn
22. juli Afgang mod Tallinn.
Hotel: ⭐⭐⭐⭐ Park Inn
Vi afleverer kufferter i deres kuffertrum, hvorefter Bue tager os med på en citytour, hvor vi bla. besøger bohemekvarteret.
Vi går gennem den gamle bymur ind i den gamle by til Rådhuspladsen med det gotiske rådhus fra 1500-tallet. Til højre ligger Helligåndskirken, hvor den første prædiken på estisk blev holdt. Videre forbi huse tilhørende de gamle håndværkerlav og op til St. Olavskirken, opkaldt efter den norske konge Olav den hellige. Tårnet blev under den kolde krig brugt af KGB som sendemast. Vi slutter på Toompea (dombjerget), hvor borgen. – oprindeligt grundlagt af danskerne, - nu huser det estiske parlament. På pladsen finder vi også Alexander Newsky kirken, - centrum for de ortodokse estere samt russerne, og den luterske hovedkirke Toom-kirken. Til sidst skal vi selvfølgelig besøge ”Den danske konges Have”, hvor Dannebrog faldt ned i 1219. Naturligvis restaureret og vedligeholdt af Det danske Udenrigsministerium.
Turen afsluttes med en god Nasi Goreng i Tallins bohemekvarter.

Middag på egen hånd.

Cykeltur i Tallinn
23. juli: Mulighed for cykeltur med lokalguide inkl. lokal mad:

Fra agenten:
Autentisk estisk smag er ren, frisk, lavet af lokale ingredienser og produceret lokalt.
Vi estere har en dyb interesse for gastronomi. Vi kan lide at vide, hvor den kommer fra, og foretrækker lokale produkter frem for alt andet. Autentisk estisk smag er ren, frisk, lavet af lokale ingredienser og produceret lokalt.
Estere mener, at når man er vært for gæster, skal der være rigeligt med retter, og alle skal være godt mætte. Derfor starter vi vores tur med lidt sightseeing for at give plads til al denne mad.
Turen starter fra den gamle bydel, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og dækker: Tallinns kystlinje, Noblessner, Patarei-fæstningen, vandflyverhavnen, det dejlige Kalamaja-kvarter og Balti Jaam-markedet.

Du får tid til at besøge markedet og smage på lokal mad. Men vi minder dig om, at den fulde madoplevelse starter i slutningen af ​​cykeldelen, hvor du kan nyde en generøs lokal madsmagning på City Bike Kitchen. Der vil være nok mad til at dække frokost, og en lokal drink er også inkluderet. Lækre retter serveres til dig af Tore Toits kokke!

Seværdigheder undervejs

  • Patarei-fængslet
  • Vandflyvehavnen
  • Kalamaja-boligområdet
  • Telliskivi Creative City
  • Besøg på Balti Jaam-markedet med guide og indkøb af madsmagning
  • Madsmagning på City Bike Kitchen

Pris: Euro 85
Eftermiddagsbridge og middag på egen hånd.

24. juli: Afslutningsmiddag på Georgisk restaurant. Formiddags bridge.
25. juli. Du har hele dagen i Tallinn, da vi først kører mod lufthavnen kl. 18.30.
Vi flyver kl. 21.00 og er hjemme kl.23.00.

Fotos

Tourleder

Christian Reinholdt og Bue Tage Andersen

Parking

Park

We are sorry, there are no reviews yet for this accommodation.

  • Baltikum    

    Baltikum
    From Kr.

    13. - 25. juli 2026

    Baltikum fra øverste hylde... 13 dages rundrejse Vilnius-Riga-Haapsalu og Tallinn.
    Hvorfor en rundrejse i Baltikum? Ja, selvom vi faktisk har lavet rejsen to gange tidligere med egen bus rundt i regionen startende fra København tilbage i 00'erne, er årsagen til denne rejse en helt anden.
    Den er forankret tilbage fra årene 1980-1984, hvor jeg, Christian Reinholdt, gik i gymnasiet.
    I den grenklasse, som jeg gik i, var der 6, som var medlem af DKU, (dansk kommunistisk ungdom), samt et par ”hangarounds”, der ikke var medlem af partiet, men ideologisk var på den yderste venstrefløj. Omtalte individer var ret progressive og i forreste linje omkring projekter som 1. maj arrangementer, Chilenske og Nicaraguanske støttegrupper, Next Stop mm. Det var tiden, hvor Perestrojka og Glasnost var på manges læber…..

    • By
    • Natur
    • Shopping
  • Kommende bridgerejser

    SELECT SQL_CALC_FOUND_ROWS wp_posts.*, 1 rooms_available, 0 rooms_booked , IFNULL((SELECT price_meta2.meta_value + 0 FROM wp_postmeta price_meta2 WHERE price_meta2.post_id=wp_posts.ID AND price_meta2.meta_key='_accommodation_min_price:2025-10-27:2027-10-27' LIMIT 1), 0) accommodation_price , IFNULL((SELECT price_meta3.meta_value + 0 FROM wp_postmeta price_meta3 WHERE price_meta3.post_id=wp_posts.ID AND price_meta3.meta_key='accommodation_static_from_price' LIMIT 1), 0) accommodation_static_price FROM wp_posts LEFT JOIN wp_term_relationships ON (wp_posts.ID = wp_term_relationships.object_id) WHERE 1=1 AND ( wp_term_relationships.term_taxonomy_id IN (76) ) AND wp_posts.post_type = 'accommodation' AND ((wp_posts.post_status = 'publish')) GROUP BY wp_posts.ID HAVING 1=1 ORDER BY wp_posts.menu_order, wp_posts.menu_order DESC LIMIT 0, 4
    Hotel Saxkjøbing

    Bridge på Claus Meyers Hotel Saxkjøbing   

    Torvet 9, 4990 Sakskøbing, Danmark

    30. oktober - 1. november 2025

    Du får på det nærmeste 3 hele dage, da vi starter arrangementet lidt før frokost den 30. oktober og slutter af med en turnering om eftermiddagen den 1. november.
    Vi byder på en lækker cocktail af undervisning i tre attraktive temaer om spillet af kortene, lagte spil, kaffe/the og isvand fra start til mål, lokale specialiteter og ikke mindst en afsluttende turnering, hvor alle spil er designet i weekendens bridgetema.

    Book nu
    El Balcon De Europa Nerja

    Nerja efterår    

    Nerja, Spanien

    3. - 10. november 2025

    Nerja i Spanien og Mortens aften i solskin.
    ⭐⭐⭐ Hotel Toboso Chaparil er forkælet med en bred vifte af gode spisesteder, tavernaer og barer indenfor få minutters gang. Faktisk er naboerne på begge sider af hotellet en god og hyggelig taverna og en lille lækker fiskerestaurant. Det er en rigtig lokal bydel.
    Området emmer af lokalbefolkningens spanske gøren og laden, men selvfølgelig er der også turister. Stranden ligger 300 meter fra hotellet, og der er 600-700 meter til den kendte Balcon de Europa.

    Book nu
    Hotel Falster

    Hotel Falster Mortens aften   

    Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing Falster

    7. - 9. november 2025

    ⭐⭐⭐ Hotel Falster med masser af hyggelig bridge, undervisning, god mad inkl. Mortens Aften med and.
    Du bydes på masser af hyggelig bridge, undervisning, god mad.
    Samtidig har du fri fra bridgen lørdag eftermiddag, så du kan tage en tur i skoven og nyde naturens farver. Og når det hele er ved at være overstået, afsluttes med en hyggelig frokost og præmieuddeling.

    Book nu
    Paseo de la Explanada

    Alicante Jul/Nytår    

    Av. Alfonso El Sabio, 11, 03002 Alicante, Spanien

    20. - 27. december 2025 - 3. Januar 2026

    Alicante i Spanien over Jul og/eller Nytår 2025/2026
    Alicante i Spanien over jul og nytår har været fast inventar på det årlige rejseprogram siden 2006 - der er en gennemsnits temperatur på 19°, og ofte har det været varmere end det. De senere år har der oftest været mere end 20 grader og masser af sol.

    Book nu
  • Reinholdt Bridge & Travel
    Reinholdt Bridge & Travel
  • Følg os

© Reinholdt Bridge Travel

  • GDPR
  • Generelle betingelser
  • Cookies
x

Log in

Forgot your password?

x

Register

