Bridgekursus med Jacob Røn i Hillerød 9. marts 2025
Undervisningsdag med Jacob Røn i Slotbridges lokaler
OBS. vedrørende tilmeldinger:
Tilmelding senest 1. marts 2025. Betaling skal ske ved tilmelding. I får en bekræftelse ud per mail, hvor der er link til betaling via MobilePay nr. 88672.
Denne betaling sker til Bridgeforlaget Røn-Reinholdt - Jacobs nummer anvender I ved yderligere spørgsmål om kurset.
Benyt linket til at betale i den mail, du modtager. Har du tilmeldt to personer, så betal gerne for to og få beløbet af din makker.
Husk også at melde din makker til, for hun/han skulle nødigt gå glip af alle guldkornene.
Kommer du alene, gør vi hvad vi kan for at finde en makker af passende styrke til dig. Vi ser frem til at se så mange som muligt, men der er maksimalt plads til 40 personer på kurset, så skynd dig, for kurser i Hillerød er altid blevet udsolgt.
Der er kaffe og kage med i arrangementet.
I frokostpausen omkring kl. 13 inviterer vi på smørrebrød og en øl eller vand.
TILMELD BRIDGEKURSUS D. 9. MARTS 2025
Kursus: Hvordan kan I spille femfarve i major?
- de videre meldinger efter åbning 1 i major
9. marts 2025 kl. 9.30 -16.30
Underviser: Jacob Røn
Pris kr. 500,- inkl. frokost, kaffe/te og kage
Bridge er som et sprog - det udvikler sig konstant. Ser du på topspillerne, er deres sprog for 95% forankret i femfarve i major. Skræller du alle specialaftaler væk, sidder du tilbage med det mest effektive grundsystem.
Vi fokuserer i løbet af dagen på to hovedemner efter åbning 1 i major:
Moderne majorstøtter ved femfarve i major
- Hvordan tilrettelægger du meldingerne efter åbning 1♥/♠, så du kan finde bedste udgang og inviterer til slem med fit uden at komme for højt efter åbning 1♥/♠?
2-over-1 som udgangskrav (UK)
- Hvilke fordele er der ved at spille 2-over-1 UK?
- Hvorfor skaber 2-over-1 UK en bedre melderytme end 2-over-1 visende 10+ hp?
- Hvordan håndterer du den inviterende svarhånd med 10-12 hp?
- Hvilke meldeforløb skal I være særligt opmærksomme på efter
1♥/♠ - 1ut?
Kurset henvender sig til den gruppe af klubspillere, som efterspørger et moderne meldesystem baseret på femfarve i major, hvor der er sammenhængskraft mellem de forskellige dele.
Vi har tidligere afholdt et introduktionskursus til femfarve i major. Jeg sender dette materiale ud med opgaver og svar på opgaver, så deltagerne ved, hvad udgangspunktet for dagen er.
Undervisningen bliver en blanding af undervisning ved tavle, meldetræning med makker, gennemgang af eksempler fra meldetræningen i fælles forum samt lagte spil i de forskellige emner. Du får masser af kort i hånden, så du får prøvet teorien af.
Det er fordel at have en makker med, men du kan også melde dig alene.
Der er maksimalt plads til 40 personer, så der bliver tid til at tage sig af de enkelte pars spørgsmål.
Mere information
Yderligere oplysninger hos Jacob Røn 2873 4981 eller info@bridgeoplevelser.dk.
Tilmelding senest den 1. marts 2025
Slotsbridge, Ægirsvej 7B, 3400 Hillerød