
27. - 31. maj 2027
Bag diget i Nordfrisland mellem floderne Eider og Treene ligger “Lille Amsterdam”, som beboerne så kærligt kalder deres maleriske Friedrichstadt. Stedet emmer af fortryllende landsbyidyl med kanaler og hollandsk præg.
Friedrichstadt er en idyllisk og historisk perle midt i det flade marskland ved Eideren syd for Husum. En spændende, lille by, der med sit enestående opland er et besøg værd, og som vil overraske førstegangsbesøgende.
Friedrichstadt er det perfekte udgangspunkt for oplevelser i det spændende marskland, der byder på sin egen specielle fascination. På flere spændende museer kan I lære om Vadehavet, I kan besøge en eller flere af de mange Halliger og øer i Vadehavet eller tage på en dagsudflugt til Helgoland med udflugtsbåde fra Husum eller Büsum.
