Bridge og sydfynske specialiteter
(16)17. - 20. oktober 2023
Bridge og Sydfynske specialiteter og oplevelser på 4* Hotel Svendborg
Det er nu sjette gang, at vi arrangerer kursusopholdet med bridge og Sydfynske specialiteter. Rammerne på 4* Hotel Svendborg er stadigvæk de perfekte til konceptet. Og da Christian tilmed er flyttet til Svendborg, har vi gravet et par nye steder frem, som ellers ikke lige ville være til at finde....
Bridgeemnerne er som altid forankret i vores bog, Kampen ved bridgebordet. I år vil der også være et modul fra vores seneste bog om femfarve i major, som udkommer i april-maj 2023. Her vil du lære lidt om, hvornår og hvorfor du støtter minoråbningerne.
De lokale aktiviteter byder også på nye oplevelser. Dog har vi bibeholdt den spanske tapasbar, 105 bar & køkken, da den fik fantastiske anmeldelser baseret på spørgeskemaet fra sidste år. Omdrejningspunktet er bridge og undervisning, men Sydfynske specialiteter, oplevelser og gæstfrihed får også taletid...
Nyheder i 2023
Bagom teaterverdenen
Du skal en tur med bagom i teaterverden. Da det ikke er sæson for teater i uge 42, har vi hyret direktør for Svendborg teater og Rottefælden, Mikkel Schrøder, som vil komme og fortælle lidt om det at leve på de skrå brædder…. Vi havde møde med ham, og han var interesseret i at sprede lidt ud af sin store viden fra denne verden. Efterfølgende skrev han til os:
Jeg tænker at snakke om det at have overtaget Danmarks ældste sommerrevy - Svendborg Sommerrevy Rottefælden, og den vers. 2,0 Rottefælde revyen lige nu er ved at blive opgraderet til.
Samtidig også tale om hvordan vi sideløbende har søsat Aarhus Revyen (genoptaget den) hvilket så er DK’s yngste revy.
I det hele taget hvordan det er at lave revy i Danmark, hvordan revyen har forandret sig og udvikler sig i disse år.
Jeg kommer også forbi min baggrund lige fra TV Vært på børne TV på Danmarks Radio, over en karriere som entertainer, skuespiller og musiker, til nu som TV Vært, entertainer og revydirektør. Om det at have mange kasketter og om at give plads til kreativitet og forretning side om side.
Så kommer der sikkert også lidt anekdoter og oplevelser lige fra min opvækst med mine to forældre der er skuespiller, min pap-far Jørgen Leth, og hele det univers jeg har levet i der jo har præget opvækst og senere valg af karriere.
Foredraget med Mikkel afholdes på bar 105, hvor der også serveres kaffe og kage.
Bar 105 & køkken
Som tidligere skrevet skal du i år spise super lækker tapas på bar- & restaurant 105 i Møllergade. 2 af de lokale her fra Svendborg, Mette og Niels, som elsker det spanske, har åbnet en spansk tapasbar- og restaurant i Møllergade. De åbnede i august 2021 og har fået virkelig succes med deres spanske islæt i Svendborg.
Livemusik torsdag aften ved Peter Nielsen. Peter er både en dygtig bridgespiller og ditto instruktør, og så er han også spillemand. Han har tidligere med stor succes underholdt med sin musik på diverse højskoler.
Galleri DGV i kombination med smuk spadseretur i Svendborg
Galleri DGV i kombination med smuk spadseretur i Svendborg
Du skal en tur på galleri, se en skøn udstilling og få en fantastisk historie om Weber-familien. Du får en god sandwich med på turen og en flaske vand.
Villa Tårnborg og spadseretur
Villa Tårnborg er opført af den navnkundige Weber-familie i 1887 og rummer mange spændende historier om en usædvanlig familie, der har betydet meget for Svendborg og dens udvikling. Familien, som inden de kom til Svendborg havde tjent penge via deres involvering i Kryolitselskabet Øresund, købte i 1866 de store skovområder i Gammel Hestehauge af Carl Juel-Brockdorff og anlagde store æbleplantager samt drev Gl. Hestehauge Mostfabrik.
Familien lod opføre og beboede i mange år de store smukke villaer, som ligger i området, bl.a. Villa Svea og Bella Vista. Villa Tårnborg var også sommerbolig for nogle af familiens mange gæster - deriblandt Kong Christian den Tiende.
Det var familien Weber som anlagde parkanlægget Christiansminde med spadserestier, statuer og en cykelbane omkring den største sø. Familien har ligeledes drevet et skibsværft, hvor de første speedbåde i Danmark blev bygget.
I 2008 køber en anden vigtig Svendborg familie, Halberg A/S, Villa Tårnborg for at bevare dette vigtige stykke Svendborg historie. Husets stand var på daværende tidspunkt dårlig, og man besluttede at genopbygge huset på ny. Henover sommeren og efteråret 2009 blev grunden ryddet for bevoksning og ejendommen blev nedrevet. Tårnet på villaen blev varsomt fjernet, istandsat og er efterfølgende blevet genopført på huset. I efteråret 2012 ryddes grunden foran huset, og udsigten til sundet genskabes. Huset er opbygget ud fra nutidens bedste byggestandarder med bl.a. jordvarme og helstøbt terrazzogulv, men hele tiden med fokus på husets oprindelige stil.
Galleri DGV lejer sig ind på Villa Tårnborgs underetage fra 2012 og har siden drevet galleri i Villa Tårnborgs smukke lokaler.
I de varme måneder åbner galleriet op for havelågen, som fører ned til Christiansmindestien. Dermed bliver der direkte adgang fra stien og til galleriet i galleriets åbningstid.
Det nyrenoverede Villa Tårnborg vandt i 2011 Svendborg Kommunes arkitekturpris, som er stiftet for at fremme den Gode Arkitektur.
Turen er baseret på, at vi tager taxa derud og går tilbage til Svendborg ad en skøn vej langs med havet. Ønsker du ikke at gå retur, kan du køre i egen bil t/r til galleriet. Der vil være en guidet rundvisning af direktøren for galleriet, og du får en lækker sandwich og en flaske vand med på turen.
Livemusik torsdag aften ved Peter Nielsen. Peter er både en dygtig bridgespiller og ditto instruktør, og så er han også spillemand. Han har tidligere med stor succes underholdt med sin musik på diverse højskoler.
Programmet tager afsæt i en aktiv uge. Husk at bestille ferie, når du kommer hjem…. Nej, spøg til side, men der er meget, vi skal nå. Tænk programmet som et tag selv bord, hvor du udelukkende indtager de retter, du har lyst til.
Pris.
Kr. 4495,- pr. person i dobbelt.
Tillæg for enkelt: kr. 900,-
Ekstra dag med ankomst mandag d. 16/10:
Pr. person i dobbelt: Kr. 550,-
Pr. person i enkelt: Kr. 850,-
Prisen inkluderer:
- 3 nætter/ 4 dage på 4* Hotel Svendborg,
- 3x stor morgenbuffet,
- 1x 2-retters middag på 4* Hotel Svendborg.
- 1x 3-retters middag på 4* Hotel Svendborg.
- En aften med 3-retters middag på den lokale tapasbar i Svendborg, bar 105 i Møllergade.
- 1 sandwich på ankomstdagen.
- 1x frokostbuffet.
- 1 sandwich til den lokale vandretur.
- En udflugt til Galleri DGV inkl. rundvisning. Alle får en vand og en sandwich til frokost. Efter rundvisningen er der skøn vandre/spadseretur retur til Svendborg by. Ruten er på 3,5 km.
- Et foredrag med Mikkel Schrøder om teaterverden på de skrå brædder inkl. kaffe og kage på Bar 105.
- Kaffe/isvand ad libitum på Hotel Svendborg hele ugen.
- Undervisning i bridge og turneringer med præmier.
- Musikalsk underholdning live på afslutningsaftenen ved Peter Nielsen. Har vil han ganske givet spille en del John Mogensen, Kim Larsen og andre sange med populære musikere..
Program
Opholdet er på 4 dage og begynder d. 17/10 og slutter d. 20/10. Det er muligt at ankomme dagen før
D. 16/10, hvor der vil være bridge, undervisning og præmier til de fremmødte. Middag kan tilkøbes til d. 15/10. Bridgegæster får tilbud om oksehøjreb ad libitum for kr. 250,- pr. person. Skriv under tilmeldingsformularen i rubrikken "andre informationer, om I deltager i middagen og bridgen d. 16. oktober.
Generelt er der undervisning i bridge om formiddagen og enkelte eftermiddage. Om aftenen og udvalgteeftermiddage spiller vi turnering. Det gennemgående tema tager afsæt i vores bog: Kampen ved bridgebordet., men vi når også ud i mange andre kroge i bridgens verde. Timerne mellem bridgeaktiviteterne udfyldes af spændende lokale sydfynske arrangementer.
Mandag 16/10
Frivillig dag inden kursusstart.
Ønsker du at ankomme denne dag, er prisen kr. 550,- pr. person i dobbeltværelse og kr. 850,- i enkeltværelse. Der bliver arrangeret en bridge-turnering om aftenen, som er frivillig at deltage i. Denne spiller vi fra kl. 20.00, og der er undervisning fra kl. 19.30.-20.00.
Det er muligt at tilkøbe dagens menu, som er “Højreb - spis hvad du kan” for kr. 250,-.
Tirsdag 17/10
Arrangementet starter kl 11.30, så det er en god idé at ankomme ved 11.15-tiden. Vær. obs. på, at du ikke kan få dit værelse før ved 14.30-15.00 tiden, da hotellet har været fuldt dagen før. Der holder vi en kort pause, så du kan få din bagage på værelserne..
Kl. 11.30-14.30: Bridge: Kampen ved bordet og den generelle filososi, når alle melder. Vi går i dybden med 20-20 fænomenet, der er så vigtig i konkurrerende situationer. Teori, quizzer og lagte spil.
Kl,. 15.00.-17.30: Turnering.
17.40: Afgang mod bar 105 med foredrag og middag.
19.00: Spansk aften med lækker tapas....
Onsdag 18/10
Stor morgenbuffet.
Kl. 09.30-12 Bridgeundervisning
Derefter frokost på selvvalgt cafe eller restaurant i Svendborg på egen regning.
Kl. 15.30-19.30: Bridgeturnering
Kl. 19.45: Middag på Hotel Svendborg
Når middagen er færdig, er der hygge efter behov…..
Kl. 09.30-11.30: Undervisning
12.00: Sandwich + Galleri DGV med rundvisning efterfulgt af spadseretur. Der bestilles taxa til galleriet og spadseres tilbage langs vandet. Lagte kort til de, der ikke vil med på turen.
16.00-19.00: turnering.
19.00-21.00: 3-retters middag.
21.00-? Levende musik ved Peter Nielsen. (Pede).
Kl. 09.30 − 13.00 Den sidste bridgeturnering. 13.30: Frokost og hjemrejse.
Check-in time
15.00
Check-out time
11.00